Aktiv sommerferie i Fjordlandet
Roskilde, Lejre og Frederikssund byder på masser af oplevelser til sommeren i Danmark
I denne guide finder I hyggelige og aktive udendørs oplevelser i naturen omkring Lejre, Roskilde og Frederikssund
Se flere oplevelser i kajak på Roskilde Fjord:
2. Fly-High Til-Tops på Ledreborg
Fly-High Til-Tops på Ledreborg i Lejre har hele sommeren aktiviteter i træerne for hele familien!
Hos Fly-High Til-Tops på Ledreborg kan I prøve kræfter med en 400 meter lang svævebane (Big B), 1 svævebanerunde med 12 svæveture (Little John), og 1 forhindringsbane (Mama Mia) med forhindringer i op til 11 meters højde!
Alle i nogenlunde god fysisk form, fra 8 år og op kan være med!
Åbningstider:
Hver lørdag og i juli tirsdag – lørdag
Book en starttid til banerne. De reserverer udstyr og instruktør til dig. Regn med ½ times instruktion og 1-2,5 timers klatring. Du betaler for 3,5 timers adgang til klatreanlægget. Når du booker kan du se de ledige tider.
Læs mere, book tid og kursus til et par timer i trækronerne her
3. Vandaktiviteter med board:
Kitesurf med Kitekollektivet
… og mærk adrenalinen, den friske luft, vandet og sammenholdet! Prøv kræfter med Kitesurfing i Fjordlandet ved Landerslev og Dalhuse og uanset om du aldrig har prøvet kæfter med det før, er letøvet eller til det avancerede niveau på vandet kan du være med!
Kitekollektivet er for ALLE niveauer og aldre (obs: som udgangspunkt undervises børn under 8 år ikke uden særlig aftale) og du booker kursus alt efter dit niveau hos Kitekollektivet her.
SUP med Outdoor Adventures
Få meter ned til Roskilde Fjord ved Roskilde Camping holder Outdoor Adventures til. Her kan i hoppe i våddragter og blive instrueret i hvordan man bruger paddleboard og komme ud på fjorden med instruktør. Fjorden er som ofte blikstille og Roskilde Fjord er perfekt til den slags vandaktiviteter. Vandet er meget lavt selv når man kommer et stykke ud.
Outdoor Adventures udlejer paddleboards og afholder SUP-kurser. Læs mere om kurserne her.
Outdoor Adventures tilbyder også ture i kajak og vandreture. Læs mere her.
6. Yoga i Fjordlandet
Sct. Hans Have:
Onsdage kl. 17:30-18:45 til og med september
Kom med til yoga i Sct. Hans Have i Roskilde. Klæd dig efter vejret og gerne i flere lag. Hvis det regner, rykker yogaen ind under halvtaget. Tag et tæppe med til afspænding og evt. egen måtte (ellers kan du låne en).
Yoga med Outdoor Adventures:
Søndage indtil d. 14. august
8. Snør vandreskoene og få frisk luft i kinderne!
Guide:
11 vandreture i Fjordlandet
Snør traveskoene, fyld mad og vand i rygsækken – og forsvind ind i en af nationalparkens dybe skove, gå på opdagelse i herregårdslandskabet eller tag turen rundt langs fjorden. I Lejre, Frederikssund og Roskilde findes vandreture for familier, læseheste og vandhunde – og mere krævende ruter for seje vandrefugle.
Ruter i guiden: Gundsømagle Sø, Skjoldungestierne, Fjordstien, Ejby Ådal, Heide Overdrev, Gudernes Stræde, Eskilsø, Pontoppidan-ruten
Natur & Historie:
Vandringer ved Lejre Museum
Tag hele familien med på historiske sommervandringer ved Lejre Museum
Man kan kombinere sin glæde ved naturen og sin interesse for historie, og man kan både blive klogere på skjoldungerne og vikinger og guder.
Vandringerne ligger udvalgte torsdage og søndage i juni, juli og august.
10. Besøgsgårde og klappedyr
I Fjordlandet kan I tage hele familien med på landet og klappe dyr!
Besøg Bl.a. Nordgaarden, Hegnsholt, Sagnlandet Lejre og Café Dejlighed. Her kan man bl.a. kæle en sød kanin, kramme et får og klappe de små miniature heste og geder.
Besøg Snoremark og bierne og pres jeres egen honning
På Snoremark Mjødbryggeri i Roskilde er der hele sommeren aktivitet for hele familien fra maj til slut august, hvor bierne er aktive. Besøg bigården, hør om de dovne droner, høstbierne, vogterbierne og den super produktive bidronning.
Herefter får jeres egen fyldte honningtavle, hvor i skal presse honningen ud og fylde på glas. Dagen slutter i orangeriet, hvor I bager pandekager til jeres honning.