Kælkebakker i Fjordlandet

Oplev Fjordlandet med kælk. I Lejre, Frederikssund og Roskilde findes kælkebakker for hele familien.

Lejre, Frederikssund og Roskilde

Lejre, Frederikssund og Roskilde

Når frosten kommer og sneen lægger sig som et hvidt lag på Fjordlandets bakker, er der rig mulighed for at få en skøn dag med kælken. I Lejre, Frederikssund og Roskilde findes kælkebakker for hele familien.

1. Roskilde parkerne

Byparken og Folkeparken

Der er gode kælkemuligheder i både Byparken og ved amfiteatret i Folkeparken. Begge steder byder på en kæmpe bakke med skøn udsigt over Roskilde Fjord og med Roskilde Domkirke i baggrunden. Bakkerne er ikke stejle, men brede så der er god plads til alle.

1. Roskilde parkerne

Byparken og Folkeparken

Der er gode kælkemuligheder i både Byparken og ved amfiteatret i Folkeparken. Begge steder byder på en kæmpe bakke med skøn udsigt over Roskilde Fjord og med Roskilde Domkirke i baggrunden. Bakkerne er ikke stejle, men brede så der er god plads til alle.

2. Kælkebakken på Højbyvej i Lejre

Kælkebakken på Højbyvej i Lejre byder på en lang, bred og stejl bakke, så man kan få masser af fart på. Der er også en lidt fladere bakke for de mindre børn.

Parker ved Lejre Rådhus og gå den smukke tur langs åen eller parker  i bil lige nede foran kælkebakken.

3. Hedeland

Skibakken i Hedeland er Danmarks største skibakke og skianlæg. Start evt. på siden om Hedeland Skicenter, der har overordnet info om bakken og et pistekort. Du kan også lege på Naturlegepladsen eller mebringe din kælke og kælke til højre for børneliften. Skibakken ligger i Hedeland Naturpark, et natur- og fritidsområde syd for Hedehusene. Indkørsel ad Tranemosevej, overfor Reerslev Kirke.

4. Roskilde Ring Kælkebakke

Ved Roskilde Rings naturområde er der mulighed for at tage sin kælk med og prøve kræfter med den fantastiske kælkebakke. Der er også en fin udendørs legeplads. Følg stien markeret med grøn fra parkeringspladsen, hvis I er i bil.

5. Kælkebakker i Jyllinge

Strandpromenaden ved Lystbådehavnen og langs Nordmarksvej

Skøn udsigt til fjorden og gode muligheder for at få fart på både små og større kælke. Der er parkeringspladser, hvis I kommer dertil i bil.

6. Sillebro Ådal i Frederikssund

Kælkebakke midt i Frederikssund. Kælketuren bliver sjov, lang, bred og stejl – derfor skal mindre børn have forældre med på turen. Kælkebakken ligger ved hjørnet af Ådalsvej og Ågade.

7. Kælkebakken i Vigen Strandpark

Skøn udsigt til fjorden og gode muligheder for at få fart på både små og større kælke. Der er parkeringspladser ved Vigen camping, hvis I kommer dertil i bil.

  • I nyhedsbrevet deler vores rejseeksperter deres bedste tips og råd til events, tilbud og ture i Fjordlandet.
    Læs Fjordlandets Private Policy
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.