Transport – kom til, fra og rundt i Fjordlandet
Vigtige infos og tips til dit ophold
Du kan komme let rundt i Fjordlandet med cykel, til fods, i bil, med bus eller med offentlig transport. Vi har samlet en lille oversigt over de mange måder at komme til og omkring i Roskilde, Lejre og Frederikssund på.
Biludlejning
Tag på roadtrip i Fjordlandet med en lejebil fra Oscar Biludlejning. Du får frihed til at opleve det smukke område uden at skulle bekymre dig om, hvordan du kommer rundt. Find dem i Roskilde, Lejre, Frederikssund og Jægerspris og opdag deres store udvalg af biler.
Parkering i Roskilde
Du skal registrere din parkering på de kommunale pladser i bymidten på en automat eller en app. Der er 2 timers gratis parkering og mulighed for at købe ekstra tid. Enkelte steder er der 30 min. parkering uden mulighed for tilkøb. Her skal p-skiven bruges.
Ladestandere
Der er heldigvis mange muligheder for at finde opladning til din elbil i Fjordlandet, så du kan roligt tage på tur i det smukke landskab.
Du kan indtaste din placering på kortet og se alle ladestandere i nærheden af dig.
CYKELUDLEJNING I FJORDLANDET
Donkey Republic
Donkey Republic tilbyder gratis adgang til den største flåde af cykler i hele Roskilde.
Med appen kan du leje en cykel med ét klik!
Roskilde Cykelcenter
Leder du efter en lejecykel? Så kig forbi Roskilde Cykelcenter og se Roskildes største udvalg af cykler, både til leje og til salg.
Fjordlandet Outdoor
Lej en cykel hos Fjordlandet Outdoor og tag på oplevelse i hele Fjordlandet. Du har også mulighed for at tage med på guidede ture både til lands og til vands.
Bike Tours
Nem cykeludlejning langs hele Istidsruten. Start et sted og aflever cyklen et andet sted langs ruten – det kan ikke være nemmere.
CYKELRUTER I FJORDLANDET
Fjordlandet byder på en bred vifte af smukke cykelruter i alle sværhedsgrader. På to hjul kan du opleve Fjordlandet helt tæt på og mærke historiens vingesus.
UDVALGT RUTE: FJORDSTIEN
Oplev Fjordstien, en af Danmarks smukkeste cykelruter, og oplev det unikke fjordlandskab, hvis historie går tilbage til istiden.
UDVALGT RUTE: TOUR DE FRANCE-RUTEN
Sæt dig på cyklen og prøv Tour de France-ruten, og oplev Nationalpark Skjoldungernes Land, verdensarven, vikingerne og de hyggelige gårdbutikker.
OFFENTLIG TRANSPORT
Planlæg din rejse på Rejseplanen og find ud af, hvor langt du kan rejse i Fjordlandet på ganske kort tid. Der kører regional- og intercitytog til og fra Roskilde og Lejre, og der kører et s-tog til og fra Frederikssund. Der kører også busser mellem Roskilde, Lejre og Frederikssund.
Roskilde station
Kun 25 minutter fra København ligger Roskilde smukt ved Roskilde Fjord. Her finder du historie, kultur og natur i overflod – og hyggelige restauranter, hvor du kan nyde det hele.
Roskildes og omegnens historie går tilbage til vikingetiden og middelalderen. Hovedattraktionerne omfatter de kongelige grave og den imponerende arkitektur i Roskilde Domkirke, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Roskilde er også kendt for sin ungdom: RAGNAROCK-museet byder på interaktive udstillinger om pop, rock og ungdomskultur, mens Vikingeskibsmuseet med sine aktive værksteder er en fornøjelse for børn. Men Roskilde er også en moderne by med en gågade for dem, der kan lide at gå på opdagelse i butikker og caféer.
Lejre station
Her er du tæt på storbyen – langt væk fra hverdagen. Gå for eksempel på opdagelse i sagnkongernes haller på Lejre Museum, fordyb dig i vikingernes hverdagsliv i Sagnlandet Lejre eller fordyb dig i våbensamlingerne på Våbenmuseet på Egholm Slot. Glem ikke at nyde den friske friske luft og den grønne skønhed, som har gjort Lejre til en del af Nationalpark Skjoldungernes Land.
Nyd roen til fods langs Skjoldungestierne, der fører gennem marker og bakker, eller hop på en mountainbike og nyd suset på det udfordrende MTB-spor i Bidstrup-skovene.
Frederikssund station
Her kan man tage på smukke sejlture på fjorden, shoppe, opleve kunst på J.F. Willumsens Museum og nyde Hansen Is på havnekajen. Hornsherred, den maleriske halvø mellem Isefjorden og Roskilde Fjord, er også et besøg værd.
Den ligger lige ved siden af Frederikssund, på den anden side af de to broer – Kronprins Frederiks Bro og Kronprinsesse Marys Bro. Herude bliver Frederikssund til landsbyidyl med seværdigheder som Jægerspris slot, Selsø slot, Svanholm storkollektivet og de tusind år gamle egetræer.
Den sydlige del af Hornsherred nær Skibby er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land. Gode steder at gå hen er Hansens Ismejeri og Cafe i Lyngerup på Hornsherred og Svanholms gårdbutik.
Sejl med M/F Columbus
Kom hurtigt mellem Hornsherred og Halsnæs med den lille historiske færge Columbus. Færgen sejler igen i 2024 fra d. 28. marts.
Sejltider
- Fra d. 28/3 til 1/6: kl. 07.30 til 18.45 i hverdagene. I weekenderne fra kl. 10.00 til 18.45.
- Fra den 1/6 til 15/8: kl. 07.30 til 19.45 i hverdagene. I Weekenderne fra kl. 10.00 til 19.45.
- Fra den 15/8 til medio oktober: fra kl. 10.00 til 18.45.
Columbus færgen er en del af “de fire færger“. Hvis du følger “Fjordstien”-skiltene, kan du cykle rundt om hele Isefjorden på en naturskøn cykelsti, der er forbundet med fire færger, så du kan opleve fjorden fra både vand- og landsiden.