Partnere
For turismepartnere i Destination Fjordlandet

‘Fjordlandet’ er en fælles betegnelse for de naturskønne områder omkring Roskilde Fjord og Isefjord. Byer såvel som landskaber gemmer på et utal af historier, men Fjordlandet er også vibrerende havneliv og sommerdage, der summer af strandgæster, sejlere, fiskere, vandrefugle, naturelskere, historie- og vikingeentusiaster.
Destination Fjordlandet er en forening, der har til formål at skabe udvikling og vækst for turismeerhvervene i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune. Foreningen har ansvaret for markedsføring af destinationen, ligesom det er foreningens opgave at varetage turismeerhvervets erhvervspolitiske interesser.