Glamping ved Snoremark
Trænger I til at slappe af og nyde naturen uden støj og forstyrrende lys, så finder I Snoremark Glamping i Roskilde - en lille grønne oase med luksusindrettede store glampingtelte. I kommer til et telt med højt til loftet, nyredte senge og behagelige kurvemøbler. Teltene er sat op mellem træerne i ciderplantagen og kig ud over marker, Gundsømagle sø og Roskilde Fjord. I det fri finder I udekøkken med grill plus solopvarmet udebrus med indlagt fuglesang. Morgenmad/brunch hentes ved bryggeriet og her venter hjemmebagt brød, æg fra gårdens høns, honning fra de rare bier, hjemmelavet marmelade, ost, lammespegepølse, æblejuice.
Overnat i en charmerende sommerstald
Sov på den økologiske bondegård, Hesselbjerggård, midt i Nationalpark Skjoldungernes Land.
‘Brug min baghave’ – Little Sweden i Herslev
Lækkert lille sted i Herslev er et ”Brug min baghave” sted. Dvs. slow travellers (ingen biler) kan overnatte frit 2 nætter. I skal selv medbringe alt til en skøn overnatning i det fri.
Overnat i shelter i Svanholms skov
Overnat ved Svanholm i shelter med direkte adgang til naturstier i skoven. På pladsen er 2 sheltere, hver med plads til 5 sovende, og du har også mulighed for at slå dit eget telt op. Der findes en overdækket spiseplads, samt brænde til fri afbenyttelse. På pladsen er et gammeldags »das« og vand i vandhanen.
Trætelt i Svanholms skove
Få en oplevelse tæt på naturen i Svanholms gamle bøgeskove. Vi har sat jeres trætelt op på forhånd, så I skal bare komme med jeres sovegrej. Teltene er i spadsereafstand fra en lysning med das, vand, bålsteder, brænde og overdækkede spisepladser.
Roskilde Camping
Roskilde Camping er en smukt placeret campingplads i Fjordlandet med alle pladser idyllisk placeret med udsigt til Roskilde Fjord og badestrand med blåt flag.
Solbakken Naturistcamping
Solbakken Naturistcamping ligger i et fredet område direkte ud til Isefjorden, Solbakken er ideel for både dagsbesøg, weekendophold og ferier.
Ryegaard og Trudsholm Godser
Velkommen til Ryegaard og Trudsholm Godser. Her kan du overnatte i seks meters højde helt alene i skoven - i eksklusive omgivelser i Trætophytterne i Ryegaard Dyrehave.
DCU Camping, Kulhuse
DCU Camping, Kulhuse ligger smukt ud til Isefjorden og har sandstrand, samt pladser til telt og campingvogne. Den ideelle familie-campingplads i Fjordlandet

Om os
Fra UNESCO verdensarv i Roskilde Domkirke til vikingeliv i Sagnlandet Lejre, og fra Frederikssund Vikingespil til naturen i Nationalpark Skjoldungernes Land, Fjordlandet er Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv og græs på knæene. Kom langt væk fra hverdagen – kun et vikinge-kast fra hovedstaden.
Kontakt
Adresse:
Munkebro 2, 4000 Roskilde
CVR-nummer: 41964316
Har du spørgsmål, kommentarer eller ideer til VisitFjordlandet?
Send os en mail på:
mail@visitfjordlandet.dk