Tag på royal rundrejse i kongernes fodspor
Kom med og gå på opdagelse i kongemagtens Danmarkshistorie i Fjordlandet og Nordsjælland.
Vær kongelig for en dag på en royal rundrejse gennem 1000 år. Tag en svingom i de smukke spejlfyldte balsale, hold picnic på kongens jagtmarker eller find roen i de overdådigt udsmykkede kongelige gravkapeller.
Følg i kongernes fodspor fra de tidligste sagnomspundne konger til deres sidste hvilested og udforsk 11 steder der får dig helt tæt på kongernes liv og kongemagtens monumenter.
Lad rejsen begynde.
- Fra 400 f.KrMuseumskoncernen ROMU
- Lejre – Konger med gudeblod i årene
Lejre er kendt og berømt som kongerigets vugge og som hjemsted for de myteomspundne sagnkonger Skjoldungerne - de legendariske helte med gudeblod i årene. Kom tæt på de arkæologiske fund og sagnene om kongemagtens fødsel. Se også resterne af den originale Kongehal - en af Danmarks største skibssætninger.
- Fra 1151 e.Kr.Tine uffelmann
- Esrum Kloster og Møllegaard -Kongens jagtslot
Oplev det historiske kloster som i middelalderen var cisterciensernes hovedsæde i Danmark og som Kong Frederik d. 2. i 1560 gjorde til sit nordsjællandske jagtslot. I dag kan børn og voksne bl.a. opleve arrangementer, interaktive spil og en middelalderlig legeplads.
- Fra 1300 tallet
- Jægerspris Slot – Kongens sommerresidens
Hvis du er interesseret i boligindretning fra 1800-tallet, så er det Jægerspris Slot du skal besøge. Slottet er nemlig et af de eneste steder i Danmark, hvor 1850’ernes boligindretning kan opleves i en samlet helhed.
- Fra 1700 tallet
- Fredensborg Store Kro
Fredensborg Store Kro er en historisk perle og har en spændende historie bag sig lige siden dets opførelse samtidig med storebroderen Fredensborg slot i 1723. Fredensborg Store Kro har haft en central plads i Fredensborgs historie som midtpunkt for royale begivenheder og luksusopholdssted for borgerskabet.
- Fra 1500 tallet
- Skoemagerkroen
Få slukket din sult og tørst på Danmarks ældste kongeligt privilegerede post- og diligencekro fra 1521. Christian den 2. vedtog ved lov, at for hver anden mil på alfaveje skulle opføres kroer til hesteskift og bespisning af rejsende, hvilket blev begyndelsen fra Skoemagerkroen.
- fra 1600 talletVisitNordsjælland
- Frederiksborg Slot – Royale Malerier
Snyd ikke dig selv for at opleve det overdådige Frederiksborg Slot i Hillerød. Slottet blev bygget af Christian den 4., og står i dag som Nordens største renæssanceanlæg. Slottet huser Det Nationalhistoriske Museum med en billedsamling på 500 års kongelig Danmarkshistorie.
- Fra 1600 talletVisitNordsjælland
- Parforcejagtlandskabet – Kongernes jagtmarker
I Nordsjælland kan du opleve endnu mere UNESCO verdensarv, nemlig Parceforcelandskabet som består af Gribskov, Store Dyrehave og Jægersborg Dyrehave og Hegn. Tre skove som udgør et fuldstændigt unikt kulturlandskab fra Christian den 5.`s tid.
- Fra 1700 tallet
- Fredensborg Slot
Det smukke 1700-tals barokslot kender de fleste nok som ét af de slotte, som regentparret har brugt allermest og som Kronprinsparrets andet hjem. Slottet blev bygget som jagtslot af Frederik den 4., men bruges i dag ofte til større officielle statsbesøg og familiebegivenheder i kongefamilien.
- 2015
- Nationalpark Skjoldungernes Land
Oplev utallige naturoplevelser i Nationalpark Skjoldungernes Land til fods, på cykel eller fra fjorden. Snør vandrestøvlerne, fyld mad og vand i rygsækken – og forsvind ind i en af nationalparkens store, dybe skove, tag cyklen rundt gennem det bakkede landskab eller sejl ud på fjorden i en kano hele året rundt.
- 2018
- Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Udforsk Nationalpark Kongernes Nordsjælland der med sine 263 km2 er Danmarks næststørste nationalpark. Her kan fra man øst til vest se spor af kirke- og kongemagt i form af slotte, klostre og borgruiner. Parken rummer hele to UNESCO verdensarvssteder nemlig Kronborg og Parforcejagtlandskabet.
- Opført i 1175 - og stadig i brugJan Friis
- Roskilde Domkirke – Det sidste hvilested
Afslut din royale rundrejse i Roskilde Domkirke med de karakteristiske spir og kongefamiliens gravkirke. 40 konger og dronninger er begravet i de overdådigt udsmykkede gravkapeller. Ikke mange andre steder i verden er så mange intakte kongelige grave samlet, hvilket også har sat domkirken på UNESCO’s Verdensarvsliste.