Sort måne ved Store Kattinge Sø
Oplev tusindvis af troldænder lette fra Store Kattinge Sø i vinterhalvåret og flyve mod Roskilde Fjord i skumringen, et lokalt naturfænomen kaldet Sort måne.

Troldændernes vintertræk
Kattinge Søerne er i vinterhalvåret en af Nordeuropas største rastepladser for troldænder. Fra november til februar kan op mod 30.000 ænder hvile på søerne i dagtimerne.
Omkring en time efter solnedgang letter fuglene i store flokke og flyver ud på Roskilde Fjord for at søge efter muslinger og andre bunddyr. Når flokkene bevæger sig gennem skumringen, kaldes oplevelsen lokalt for Sort måne.
Hvor kan du opleve Sort måne?
Fænomenet kan opleves fra vejen mellem Store Kattinge Sø og Kattinge Vig. Øst for slusen ved Kattinge Værk fører en sti desuden til et fugletårn ved søens nordlige ende. Kom gerne før solnedgang, medbring kikkert og vis hensyn til fuglelivet.
Kontaktoplysninger
- Email: npskjold@danmarksnationalparker.dk
- Phone: +45 9359 7090
Sidst opdateret af:VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk

