VisitFjordlandet

Himmelsøen ved Roskilde - badestrand og natur

Himmelsøen er en tidligere grusgrav ved Roskilde med sandstrand, stier og udsigt over vandet. Her kan du gå tur, nyde naturen og bade i det afmærkede område, hvor skiltningen viser de aktuelle anvisninger.

Gratis
Hunde tilladt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Lang træbro over vandet ved Himmelsøen
Roskilde, København
Badesøer
© VisitFjordlandetFoto: VisitRoskilde

Tag en sikker dukkert

Der er cirka 2 kilometer rundt om søen og en sandstrand ved bredden. Søen ligger i en tidligere grusgrav, og vanddybden kan ændre sig brat. Bad i det afmærkede område og følg skiltningen på stedet.

Fjordlandets badesøer indbyder til afslapning, leg og forfriskende svømmeture. Men selv på en varm sommerdag er det vigtigt at have respekt for vandet. I badesøer kan der være store dybdeforskelle, og vandet kan være overraskende koldt lige under overfladen.

Inden du hopper i, anbefaler vi, at du læser Trygfondens Fem Baderåd og tager de nødvendige forholdsregler for en tryg dag ved vandet.

Naturoplevelser og faciliteter

Området omkring Himmelsøen byder på stier i varieret terræn, hvor naturen har fået lov til at udvikle sig siden tiden som grusgrav. Ved bredden findes en stor badestrand samt shelter- og bålplads, som danner ramme om ophold i det fri. Det gør stedet velegnet til både korte besøg og længere udflugter.

Med hund ved Himmelsøen

Det er muligt at tage hunden med på tur rundt om søen. De naturskønne omgivelser og de gode stiforløb giver mulighed for en rolig gåtur, hvor både to- og firbenede kan nyde landskabet.

Adgang og aktuelt badevand

Ved stranden er der parkering, toilet og en rampe til vandkanten. Se kommunens badeinformation og aktuelle målinger, når du planlægger besøget.

Læs mere
Faciliteter
  • Toilet
  • Parkeringsplads i nærheden
  • Rampe for kørestolsbrugere
  • Borde/bænke

Find vej

4000 Roskilde

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk

Måske også interessant for dig: