VisitFjordlandet

På og ved vandet

Omkring Roskilde Fjord findes nogle af Sjællands mest skønne oplevelser ved vandet med rolige kyster, aktive havne og gode forhold til både badning og fiskeri.

Kajak
© VisitfjordlandetFoto: Sarah Green

Roskilde Fjord inviterer til oplevelser på og ved vandet omkring Roskilde, Lejre og Frederikssund. Langs fjordens bløde kyster finder du indbydende badesteder med lavt og roligt vand, perfekt til både familier og en stille dukkert i naturskønne omgivelser. 

Fjorden er rig på fisk og tiltrækker lystfiskere året rundt, uanset om snøren kastes fra land eller fra båd. Det stille farvand indbyder til kajak, paddleboard og små både i et roligt tempo. Fra vandsiden åbner landskabet sig med grønne enge, små vige og kyststrækninger præget af historie og levende fjordliv.

Aktiviteter på fjorden

Flere oplevelser på fjorden

Flydende shelter ved Møllekrogen placeret på vandet med udsigt over fjorden.
Foto: VisitFjordlandet

Møllekrogen, Flydende lejrplads

Overnat på Roskilde Fjord i en flydende bivuak ved Møllekrogen. En unik naturoplevelse på vandet midt i Nationalpark Skjoldungernes Land.
Læs mereLæs mere "Møllekrogen, Flydende lejrplads"
M/S Sagafjord på Roskilde Fjord
Foto: M/S Sagafjord

M/S Sagafjord - Roskildes restaurantskib

På M/S Sagafjord kan gæster nyde en skøn frokost, middag eller kaffe og kage, mens de sejler gennem den betagende Roskilde Fjord.
Læs mereLæs mere "M/S Sagafjord - Roskildes restaurantskib"
Dampskibet S/S Skjelskør - Historisk damper sejler på Roskilde Fjord
Foto: VisitFjordlandet

Dampskibet S/S Skjelskør - Historisk damper sejler på Roskilde Fjord

Dampskibet S/S Skjelskør byder på autentiske sejladser i sommerhalvåret, hvor gæster kan opleve et af Danmarks ældre kulfyrede passagerskibe på Roskilde Fjord med afgang fra Frederikssund Havn. Skibet har mere end 100 års historie og sejler fortsat med passagerer gennem smukke fjordlandskaber.
Læs mereLæs mere "Dampskibet S/S Skjelskør - Historisk damper sejler på Roskilde Fjord"
Luftfoto af M/F Columbus, der sejler fra Kulhuse mod Sølager over Roskilde Fjord.
© Columbus MFFoto: Kenneth Jensen

M/F Columbus | Færgen mellem Kulhuse og Sølager

Oplev Fjordlandet fra vandsiden med den hyggelige M/F Columbus, der siden 1962 har forbundet Sølager og Kulhuse Havn. Overfarten tager kun ca. 10 minutter, og færgen er en traditionsrig og bekvem genvej – og en lille oplevelse i sig selv.
Læs mereLæs mere "M/F Columbus | Færgen mellem Kulhuse og Sølager"

Badesteder og fiskeri

Lystbådehavne

Langs fjordene ligger flere hyggelige lystbådehavne – fra små, stemningsfulde havne til større marinaer med alle faciliteter. Fælles for dem alle er nærheden til vandet og det afslappede tempo.

Roskilde Havn – gæstehavn ved Roskilde Fjord
© Patrick HolbekFoto: VisitRoskilde

Roskilde Havn – gæstehavn ved Roskilde Fjord

Kommer du til Roskilde i båd, kan du lægge til som gæstesejler i Roskilde Havn i bunden af Roskilde Fjord. Her finder du havnefaciliteter og kort vej til byens tilbud under dit ophold.
Læs mereLæs mere "Roskilde Havn – gæstehavn ved Roskilde Fjord"
Gershøj Havn ved Roskilde Fjord
© Helle SerupFoto: VisitLejre

Gershøj Havn ved Roskilde Fjord

Gershøj Havn ligger ved den vestlige bred af Roskilde Fjord i den lille fjordby Gershøj. Havnen er et aktivt samlingspunkt med maritim stemning, udsigt over fjorden og adgang til både ophold, overnatning og oplevelser tæt på vandet.
Læs mereLæs mere "Gershøj Havn ved Roskilde Fjord"
Ejby Havn – idyllisk lille jolle- og fiskehavn i Bramsnæsvig
Foto: VisitLejre

Ejby Havn – idyllisk lille jolle- og fiskehavn i Bramsnæsvig

Ejby Havn er en lille, charmerende jolle- og fiskehavn ved Bramsnæsvig på Hornsherred, som byder på naturskønne udsigter og lokal historie. Havnen tilbyder faciliteter til både lokale og besøgende sejlere i rolige omgivelser tæt på stier, kyst og åbent landskab.
Læs mereLæs mere "Ejby Havn – idyllisk lille jolle- og fiskehavn i Bramsnæsvig"
Jyllinge Lystbådehavn – fjordens maritime knudepunkt ved Roskilde Fjord
© Patrick HolbekFoto: VisitRoskilde

Jyllinge Lystbådehavn – fjordens maritime knudepunkt ved Roskilde Fjord

Jyllinge Lystbådehavn forener marinaens service med udsigt over Roskilde Fjord og nærhed til Jyllinges havnemiljø. Her er gæstepladser, spisesteder og mulighed for at gå på opdagelse i byen og langs vandet.
Læs mereLæs mere "Jyllinge Lystbådehavn – fjordens maritime knudepunkt ved Roskilde Fjord"
Herslev Havn – lystbådehavn i rolige omgivelser ved Roskilde Fjord
© Lars PlejdrupFoto: VisitLejre

Herslev Havn – lystbådehavn i rolige omgivelser ved Roskilde Fjord

Herslev Havn ligger i rolige og naturnære omgivelser ved Roskilde Fjord. Havnen fungerer som et lokalt samlingspunkt for sejlere og besøgende med adgang til fjord, strand og det omkringliggende landskab i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Oplev Fjordlandet til lands

I Fjordlandet venter oplevelser til lands for alle, hvor naturen kan udforskes på cykel eller til fods. Her finder du både familievenlige ruter og længere ture gennem skove, bakker og langs fjorden.

Rapsmark
Foto: Sarah Green

Oplev Fjordlandet på cykel

Tag på cykelferie i Fjordlandet. Cykeloplevelser er der nemlig nok af i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Naturen byder på både familievenlige og mere avancerede cykelruter!
Ko
Foto: Finn Jørgensen

Guide: Unikke naturoplevelser i Fjordlandet

Storslået natur, plads til leg og fordybelse, blåt vand, eventyrlige skove, ture i kajak, rig kulturhistorie og uendelige muligheder for at vandre og fiske i den friske luft.
Sti
© VisitFjordlandetFoto: Sarah Green

Vandreferie på Sjælland

Tæt på København venter unikke naturoplevelser og varierede landskaber. På Sjælland kan du vandre gennem skove, langs fjorde og åbne marker, mærke den friske hav- og landluft og opleve historiens vingesus undervejs. Vælg blandt de mange vandreruter, og kom hjem med store oplevelser.