Udkigspost
Person sejler kajak på Roskilde Fjord med udsigt til byen og havnen i baggrunden.

Naturoplevelser på Sjælland

VisitFjordlandet
Foto:Sarah Green&Sarah Green
Oplev naturen i Fjordlandet med bølgende istidsbakker, åbne vidder og udsigt over fjorden. Vandrer eller cykler du gennem landskabet, kan du nyde dagen i skoven, på vandet og i det fri.

På Sjælland breder Fjordlandet sig kun 30 minutter fra København med landskaber, der indbyder til ro og fordybelse. Her skifter naturen karakter mellem åbne istidslandskaber, bløde bakker og lange kig over fjorden, hvor tempoet naturligt sænkes, og oplevelser i naturen får plads.

Området omkring Roskilde, Lejre og Frederikssund rummer et varieret samspil af gamle kulturlandskaber, skove, stier og rolige fjordstrækninger. Her kan du gå lange ture, cykle ad snoede veje eller finde et stille sted med udsigt over vandet. Fjordlandet samler naturoplevelserne ét sted og gør det let at opleve naturen – uanset om du ønsker at få pulsen op eller komme langt væk fra hverdagens stress og jag.

I Fjordlandet er det let at komme ud og opleve naturen, uanset tempo og erfaring. Du kan leje cykler og tage på cykelferie ad rolige veje gennem det åbne landskab eller snøre vandreskoene og gå både korte og lange ture i dit eget tempo. For familier og mindre erfarne findes der børnevenlige ruter, og der er også mulighed for at tage på troldejagt som en naturoplevelse.

Området rummer desuden Nationalpark Skjoldungernes Land med spor fra vikingetiden samt gode muligheder for kanoture på fjorden – både på guidede ture og på egen hånd.

Share your wonders:

Andre sider

Nyttige links

VisitFjordlandet © 2026
Danish