VisitFjordlandet

Regnvejrsdag på Sjælland

Regn over Fjordlandet? Det gør ikke så meget. Her finder du inspiration til hyggelige oplevelser på regnvejrsdage – fra museer, caféer og gode måltider til ture i naturen og små getaways. For nogle gange er regnvejr faktisk den perfekte undskyldning for at sætte tempoet lidt ned.

Familie hygger omkring et lille bål ved Avnsø omgivet af skovens farverige efterårsløv.
Foto: Anders Rugbjerg Hoppe

De bedste indendørs oplevelser

Når regnen falder, er der masser at opleve indenfor i Fjordlandet. Gå på opdagelse i kunst, historie og vikinger på nogle af områdets museer og kulturattraktioner.

Regnvejr med børn: På med gummistøvlerne

Familie med børn på cykeltur ad en asfalteret sti omgivet af grønne træer og natur.
Foto: Carina Drømmesteder
To børn går på en våd træsti gennem tæt, grøn natur.
Foto: Carina Drømmesteder

Regnvejrs-hygge på caféerne

Find en lun plads indenfor, bestil en god kop kaffe eller varm kakao, og nyd regndråberne på ruden. Fjordlandet har masser af hyggelige caféer, hvor en regnvejrsdag hurtigt bliver lidt rarere.

Maden smager ekstra godt i regnvejr

Sæt tempoet ned, find et hyggeligt bord og tag jer tid til en lang frokost eller middag. Bestil noget godt, læn jer tilbage og lad regnen passe sig selv udenfor.

Når det kun regner lidt: Naturen er også magisk i regnvejr

Et par regndråber behøver ikke holde jer indenfor. Træk i regntøjet og oplev skoven, fjorden og landskabet, når naturen bliver ekstra stemningsfuld mellem bygerne.

Gør regnvejret til en getaway

Regnvejr er den perfekte anledning til at trække stikket og tage på en lille getaway. Tjek ind et hyggeligt sted, nyd de rolige timer indenfor og vågn op til en langsom morgenmad