Sct. Hans Have - café og have i Roskilde
Nyd frokost, kaffe og kage i Sct. Hans Have i Roskilde. Du kan finde en plads i de gamle drivhuse, i havecaféen, i tehaven, i bærhaven eller under pergolaen. Haven leverer blandt andet bær, frugt, urter og spiselige blomster til køkkenet. Her er plads til ro midt i grønne omgivelser.

Café, butik og gartneri i Sct. Hans Have
I caféen kan du nyde en frokost, blomsterpyntede kager, en god kop kaffe eller en frisk lemonade. Køkkenet bruger høst fra haven og råvarer fra lokale producenter. Du kan spise under vin- og figentræerne i de gamle drivhuse eller i den stemningsfulde bærhave.
Haven har i mere end 200 år været dyrket med frugt og grøntsager, siden tiden med psykiatrisk hospital på Sankt Hans. I dag finder du økologiske bær, frugt, urter, svampe og spiselige blomster, som caféens køkken forvandler til smagfulde retter.
Du kan også kigge forbi den lille butik og gartneriet, hvor du finder brugskunst, havebøger og økologiske, spiselige planter til både have og altan.
Kommer du i bil, kan du parkere ved Bistrup Allé eller havnen og gå det sidste stykke til haven.
Kontaktoplysninger
Faciliteter
- Frokost
- Udendørs servering
- Vegetar/Veganer
- Servicehund tilladt
- Selskabslokaler
Prisniveau
- Hovedret: DKK 150 - 250
- Middel
Sidst opdateret af:VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk

















