VisitFjordlandet

Langsamt - tøjbutik med design og naturmaterialer i Roskilde

Langsamt er en familiedrevet tøjbutik i Ringstedgade i Roskilde, hvor mor og datter har skabt et univers med fokus på kvalitet, naturmaterialer og godt håndværk. Her findes tøj, sko og tasker fra udvalgte designmærker samt unik keramik fra butikkens eget værksted.

Mig selv, Min partner, Venner
Besøgende ser på håndlavet keramik, farverige skåle og vaser udstillet på træhylder i en kunsthåndværksbutik.
Roskilde, København
Shopping
© LangsamtFoto: Barbara Nolsøe

Hos Langsamt i Roskilde er der fokus på garderobefavoritter, der kan bruges år efter år. Butikken drives af mor Dorthe og datter Johanne, som deler en interesse for godt håndværk, farver og naturmaterialer som ren uld og økologisk bomuld. Her kan besøgende gå på opdagelse blandt bløde striktrøjer, klassiske designs og særlige detaljer.

Udvalgte designmærker og tidløse favoritter

Langsamt har et udvalg af tøj, sko og tasker fra danske og internationale nichebrands med fokus på holdbar kvalitet og fair produktion. Sortimentet henvender sig primært til kvinder, men rummer også et mindre udvalg til mænd.

Blandt mærkerne findes Henrik Vibskov og Gudrun & Gudrun, der er kendt for deres karakteristiske designs. Udvalget omfatter også mere klassiske styles fra blandt andre Klitmøller Collective, Serendipity og Grobund.

Derudover findes stribede bluser fra Armor Lux, undertøj fra Hanro og lædertasker fra O MY BAG. Fælles for sortimentet er en forkærlighed for gode materialer, farver og gennemtænkte detaljer.

Unik keramik fra eget værksted

Mellem butikkens tøj og accessories findes også keramik fra Dorthes eget værksted på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde. Herfra kommer kopper, skåle, tallerkener og krukker, som giver butikken et personligt præg.

Keramikken er fremstillet som unika og kan være en særlig gave eller et lokalt minde fra besøget i Roskilde.

Læs mere

Find vej

Ringstedgade 4

4000 Roskilde

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk