Roskilde Domkirke - UNESCO-verdensarv og 800 års royal historie
Roskilde Domkirke er Danmarks vigtigste kirkebygning; en gotisk middelalderkatedral, kongelig gravkirke og udpeget af UNESCO som Verdensarv.


Kun 25 minutter fra København ligger Roskilde hævet over landskabet, smukt beliggende ved Roskilde Fjord. Her får du historie, kultur og natur i rigelige mængder – og dertil indbydende restauranter, hvor du kan tanke op og skylle alle oplevelserne ned.

Foto:ZOLPER-FOTO
Fortællingen om Roskilde og omegn tager sit udgangspunkt i vikingetiden og middelalderen og opleves i dag gennem nogle af Danmarks stærkeste kulturattraktioner. Roskilde Domkirke med sine kongegrave og UNESCO-udpegede arkitektur danner rammen, mens Vikingeskibsmuseet, Roskilde Museum, RAGNAROCK og Gimle tilsammen bringer byens historie, musik og levende kultur helt tæt på.

Foto:Kim Hansen
I Roskilde mærkes tydeligt historiens vingesus og Roskildes storhedstid som Danmarks første hovedstad og centrum for både kongemagt og kirke. Det gælder spor fra Sagnkongen Roars Roskilde til vikingekongen Harald Blåtand som slog sig ned her og byggede byens første kirke af træ.

Foto:Gitte Nielsen
Det er ikke tilfældigt, at Roskilde er døbt Roskilde. Ifølge sagnet blev Roskilde grundlagt af Kong Roar omkring kilderne i byen – deraf navnet Ros Kilde. Byen indtager førstepladsen nord for Alperne, når det gælder en by med mange kildevæld. Engang var der i Roskilde 12 navngivne kilder, nu er der 8 tilbage.
Foto:Christian Klarskov Larsen
I 1995 blev Roskilde Domkirke skrevet på UNESCOs verdenarvsliste.
Domkirken blev udpeget som bevaringsværdi verdensarv på grund af sin enestående arkitektur, og er dermed i godt selskab med verdensberømte monumenter som pyramiderne i Egypten, og Den kinesiske Mur.