Lejre, Roskilde og Frederikssund byder på unikke smagsoplevelser og en lang række spændende lokale producenter giver jer økologiske kvalitetsprodukter, direkte fra marken og stalden.
Hop en tur i bilen eller i de gode travesko og besøg de hyggelige gårdbutikker og lokale madproducenter og tag den lækre, autentiske smag med dig hjem.
LOCAL BY ME er din “gårdbutik i byen”. Besøg det unikke sted som både er butik og cafe og placeret i den spændende bydel Musicon i Roskilde. Her laves mad fra bunden af produkter som er lokale og økologiske. Du finder bl.a. Østagergård, Friis-Holm Chokolade, Herslev Bryghus, Snoremark, Skarø is og mange flere. Når du køber produkter med hjem fra LOCAL BY ME støtter du flere små producenter i nærområdet.
Det lokale rom- og gindestilleri i Roskilde Getspirits er alle produkter lavet fra bunden, gæret, destilleret, lagret og tappet på flaske i destilleriet. Her kan I få en spændende smagsoplevelse med håndlavet dansk gin og rom. Der er en verden til forskel.
Hos GodisGrønt sælger de økologiske grøntsager, som de selv dyrker i Lejres skønne muld. En stor del af deres produktion går til restauranter. Hos GodisGrønt kan du blive en del af deres medlemsbaserede KundeBonde-ordning. Her køber du en andel af den økologiske grøntsagsproduktion på forhånd, og får de friskeste grøntsager leveret i sæsonen.
Hegnsholt i Lejre har kærlighed til dyr, mennesker og natur. Her kan I opleve gårdens økologiske dyr på tæt hold og handle lokale råvarer i gårdbutikken. Her bliver de økologiske grise fodret med restprodukter. Og selvfølgelig er der masser af æg. Gå en tur ned til grisene og hønsne og medbring madpakke.
Kattingevej 16, Herslev, 4000 Roskilde
Besøg Herslev Bryghus og de mange events over foråret og sommeren, eller besøg deres hyggelige butik med alle de lækre øl!
Det er også muligt at købe øko-bryg online fra Herslev Bryghus. Vælg mellem klassiske humlebryg, unikke fadlagrede eller kast dig ud i at prøve sourbeers på vildgæret hø…! Bestil hjemme fra og hold gourmet-aften med Danmarks bedste økologiske craft bryg.
Just Coffee er et økologisk og bæredygtigt kafferisteri. De importerer grøn kaffe som er både økologisk certificeret, købt efter bæredygtige principper og af høj kvalitet.
Gaardbutikken har et stort udvalg af fødevarer, delikatesser, brugskunst og blomster. Butikken fungerer som udsalgssted for små erhvervsdrivende. De har kun nye kvalitetsvarer, og et stort udvalg i fair trade produkter samt økologi.
Snoremark Mjødbryggeri er et lille mikrobryggeri nær Roskilde, hvor lokal honning trylles om til spændende vine alene produceret på lokale råvarer som æbler, hyben havtorn, mjødurt og kvan.
Mjøden er halvsøde/halvtørre og kan bedst sammenlignes med sauterne, muscat og lyse portvine. Foruden mjød producerer Snoremark en klassisk engelsk cider, økologisk æblegløgg og ginlikør. Besøgende er også velkomne til at kigge ned i æbleplantagen og til fårene.
Midt i det åbne, rolige og bølgede landskab udenfor Frederikssund, bor Helle Hjorth og Jan Hansen på den hvidkalkede ejendom Pilegaard.
Vingården og markerne passes og plejes skånsomt efter de bedste bæredygtige principper, og alt arbejde med vinstokkene foregår udelukkende ved håndkraft.
I dag er Pilegaardens kostald ombygget til en vinbutik, hvor du kan finde hvid- rosé, orange og mousserende vine.
Hos Svanholm kan besøge den hyggelige cafe og gårdsalg og købe økologiske varer. Der kan du bl.a. finde kartofler, hvidkål, blomstrende rosenkål, gule beder, græskar, gule løg, peberrod, julesalat og en bakke mikrogrønt. Derudover kan man handle udvalgte Svanholmvarer via deres webshop
Hos Hansens Ismejeri i Jægerspris kan man gå på opdagelse is isens verden og selvfølgelig få lækre, lokale og kolde fristelser i det gamle mejeri! Køb fx. en hånddyppet ispind med drys, en iscreme eller en vaffel med kugler.
MÆLKEVEJEN FRA KO TIL IS:
Fra Hansens Flødeis mejeri kan brødrene Anders og Rasmus se over på skoven ved Svanholm. Derovre går de 120 økologiske jerseykøer som leverer mælk til Hansens is.
Har åben i gårdbutikken, som ligger i den nordlige del af Roskilde nærmere bestemt Ågerupvej 14a i Ågerup.Søegaard Gartneri er et familie ejet gartneri, som idag ejes af Betty og Jacob Søegaard. Hovedproduktionen idag er Agurker, og har været det siden 1958. Søegaard sælger agurker og andre grøntsager samt andre varer i den lille gårdbutik.
Friis-Holm producerer verdensklasse chokolade! Friis-Holm Chokolade er sat i verden af Mikkel Friis-Holm med det formål at lave verdens bedste chokolade.
Rundvisning hos LangeLinie vin lige udenfor Frederikssund – oplev vingården og marken incl. vinsmagning når der arrangeres for grupper på min. 6 personer.
Hegnsholt i Lejre har kærlighed til dyr, mennesker og natur. Her kan I opleve gårdens økologiske dyr på tæt hold og handle lokale råvarer i gårdbutikken.
Besøg Danmarks største kollektiv. Her deler de alt, beslutter alt ved konsensus og producerer lækre, økologiske produkter i fællesskab - og du er mere end velkommen!
Bunker af Vin - Oplev en Roskilde bunker fra 40’erne, hvor Andreas og Stefan både opbevarer, sælger og byder på smagning af vin. Man er velkommen i bunkeren hver lørdag formiddag fra kl. 11.00 -14.00