VisitFjordlandet

Hansens Ismejeri & Café

Oplev smagen af gode råvarer og is lavet med tid, omhu og mere end 100 års erfaring med dansk mejerihåndværk.

Hansens Ismejeri & Café
Lokale smagsoplevelser
Foto: xx© xxcc

Iseksperter gennem fire generationer

Hos Hansens Is bygger håndværket på fire generationers erfaring. Historien begyndte i 1922, da Hans Hansen grundlagde Hillerød Mejeri, og i dag drives Hansens Is af fjerde generation. Familiens viden, opskrifter og oprindelige metoder er blevet udviklet og forfinet gennem årene – men grundideen er stadig den samme: god is kræver gode råvarer, tid og omhu.

Fra frisk mælk til færdig is

Produktionen begynder med frisk mælk, der kommer direkte til mejeriet fra lokale gårde. Her skilles fløden fra, mens skummetmælken kondenseres. Sammen danner mælk og fløde grundlaget for Hansens flødeis – uden brug af skummetmælkspulver.

Selve isen fremstilles stadig med inspiration fra Hans Hansens oprindelige metoder. Ingredienserne blandes og varmes langsomt op, hvorefter iskremen køles ned og får lov til at modne i et døgn, inden den køres gennem ismaskinen. Processen tager tid, men er en del af det håndværk, der har fulgt familien gennem generationer.

Råvarer med fokus på smag og oprindelse

Også råvarerne spiller en central rolle. Hansens arbejder blandt andet med citroner fra Sicilien, vanilje fra Tanzania og økologiske kakaobønner fra Uganda, som bliver forarbejdet til chokolade hos den danske chocolatier Mikkel Friis Holm. Hansens sortiment har været økologisk siden 2017.

Hansens arbejder desuden med en række konkrete initiativer inden for klima, miljø og ansvarlighed – fra energi og emballage til samarbejdet med leverandører. Du kan læse mere om Hansens arbejde med klima, miljø og ansvarlighed på deres egen hjemmeside.

Besøg Hansens i Jægerspris

I Hansens Iscafé og mejeriudsalg i Jægerspris kan du smage dig gennem sortimentet og opleve isen tæt på det sted, hvor den bliver produceret. Her finder du blandt andet ispinde, vaffelis og bægre samt forskellige varianter gennem sæsonen. Kig forbi, og få en smagsprøve på mere end 100 års dansk is- og mejeritradition.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Mærkeordning
  • Ø-mærket med teksten “Statskontrolleret økologiske produkter”

Find vej

Landerslevvej 5

3630 Jægerspris

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk

Måske også interessant for dig: