Spisesteder for familier
Vi har samlet en liste over spisesteder, hvor du trygt kan tage dine børn med – uanset om du har lyst til lidt til den søde tand, en flæskestegssandwich eller et helt måltid. Besøger du Roskilde, Frederikssund eller Lejre, behøver du ikke tage madpakken med hjemmefra.

© VisitFjordlandetFoto: Sarah Green

Foto: Sct. Hans Have
Sct. Hans Have - café og have i Roskilde
Nyd frokost, kaffe og kage i Sct. Hans Have i Roskilde. Du kan finde en plads i de gamle drivhuse, i havecaféen, i tehaven, i bærhaven eller under pergolaen. Haven leverer blandt andet bær, frugt, urter og spiselige blomster til køkkenet. Her er plads til ro midt i grønne omgivelser.

Foto: Frellsen Chokolade
Frellsen Chokolade på Skomagergade i Roskilde
Frellsen Chokolade på Skomagergade i Roskilde byder på en hyggelig atmosfære, hvor håndlavet chokolade, flødeboller og kvalitetskaffe mødes. Her kombineres traditionelt håndværk med nærvær og gode smagsoplevelser midt på byens livlige gågade.

© HerthadalenFoto: Marie Louise Munkegaard
Restaurant Herthadalen
Restaurant Herthadalen ligger naturskønt i skoven, for enden af Danmarks længste allé, Ledreborg Allé, og i hjertet af Nationalpark Skjoldungernes Land. Her venter en madoplevelse med fokus på nærvær, kvalitet og gode råvarer i historiske omgivelser.

© VisitFjordlandetFoto: Sarah Green
Herslev Bryghus – Økologisk gårdbryggeri og spisehuset Øl & Mad
Velkommen til Herslev Bryghus – et økologisk gårdbryggeri i hjertet af Fjordlandet. Kun 30 min fra København finder du smagen af landskabet, friskbrygget naturøl direkte fra hanen, god mad og hyggelige omgivelser. Kom forbi og oplev øl, mad og natur – helt tæt på.

Foto: Lenes Streetfood
Lene's Streetfood
Midt på Stændertorvet i Roskilde kan du nyde streetfood med udsigt til Roskilde Domkirke. Hos Lenes Streetfood får du de klassiske pølsevognsretter, og her er der fokus på kvalitet, lokale råvarer og mad lavet med kærlighed til god smag.

Foto: Frellsen Chokolade
Frellsen Chokolade - fabriksbutik og rundvisning i Roskilde
Hos Frellsen Chokolade i Roskilde kan du opleve duften af nylavet chokolade og følge arbejdet i den åbne produktion.

Foto: Roskilde Ismejeri
Roskilde Ismejeri – frisklavet is midt i byen & ved havnen
Hos Roskilde Ismejeri er der altid frisklavet gelato på menuen. Med mere end 20 varianter, fremstillet efter italiensk tradition og på økologisk mælk, kan både børn og voksne finde en favorit – uanset om isen nydes midt i byens liv eller med udsigt over Roskilde Fjord.

Foto: Our Place Brætspilscafé
Our Place - brætspilscafé i Roskilde
Er du klar til at dykke ned i en verden fyldt med sjov og spil? Hos Our Place Brætspilscafé i Roskilde venter over 800 spil - fra strategiske klassikere til festlige kortspil - klar til hyggelige oplevelser i afslappende omgivelser.



