Sten i Skomagergade - historisk byvandring i Roskilde

Stændertorvet: en mæcen, et springvand og en købmandsgård

Byvandringen begynder på Stændertorvet. De 15 nummererede stop følger de historiske fliser fra torvet og videre gennem Skomagergade. Fortællingerne handler både om bygninger, der stadig præger gadebilledet, og om spor under belægningen.

1. Byens store mæcen

Væver og købmand O.H. Schmeltz købte Stændertorvet 6 i 1864 og blev en af Roskildes store velgørere. Hans midler støttede blandt andet rådhuset, torvets springvand og senere Byparken. Byen arvede hans formue med en særlig betingelse: Pengene måtte ikke støtte sport, hverken til lands eller til vands.

2. Springvandet

Springvandet fra 1895 var en gave fra Schmeltz. Arkitekt Mørk-Hansen hentede roserne og ørnehovederne fra Roskildes middelalderlige byvåben. I 1908 blev bygningen mellem Rådhustorvet og Nytorv revet ned. Det skabte et sammenhængende torv og åbnede udsigten mod Roskilde Domkirke.

3. Købmandsgården på Stændertorvet 2

Peder Kornerup grundlagde købmandsgården i 1750. Senere overtog familien Borch den store ejendom, som strakte sig til Bredgade. Her var bolig, butik og gæstgiveri samt landbrugsbygninger, brændevinsbrænderi, bryggeri og tømmerhandel. Stedet fortæller om købmændenes betydning for byens handel og politiske liv.

Omkring Gullandsstræde: omsorg, badstuer og Prinsessen

4. Helligåndshuset ved Skomagergade 2

I middelalderen tog velgørende stiftelser sig af fattige, syge og gamle. I 1253 sikrede biskop Jacob Erlandsen et økonomisk grundlag for et Helligåndshus i bymidten med jord, en mølle og kirkelige indtægter. Institutionen lå vest for Skt. Laurentii Kirke frem til middelalderens slutning.

5. Gullandsstræde

Gadens tidligere navn, Dampestræde, peger mod middelalderens badstuer. Her kunne badegæster også få ordnet hår eller blive åreladet. Navnet Gullandsstræde stammer fra værtshuset Gulland. Ved en udvidelse i 1951 forsvandt flere bindingsværkshuse og bryggeribygninger, mens gamle udlænger fra købmandsgården blev bevaret.

6. Prinsessen på Skomagergade 1

Hjørnehuset ved Gullandsstræde blev opført i 1878 for brygger N.P. Nielsen. Ove Petersen tegnede både dette hus og Hotel Prindsen. Ligheden med det større hotel gav huset tilnavnet Prinsessen. Nielsen boede her med sin familie og havde bryggeri i længerne langs strædet.

Midt i Skomagergade: post, brolægning og byens bøddel

7. Den gamle postgård på Skomagergade 15

Efter branden i 1735 blev gæstgiveriet Hamburg Herberg opført her. Fra 1780 fungerede det også som postgård med transport af post og passagerer. H.C. Andersen var blandt gæsterne. Jernbanens åbning i 1847 ændrede rejsemønstret, og postkontoret flyttede senere nærmere stationen. Bygningen blev revet ned i 1964.

8. Den ældste brolægning ved Skomagergade 19

Omtrent to meter under gaden ligger en brolægning, sandsynligvis fra 1100-tallet. Den består af frådsten, også kaldet kildekalk. Det porøse materiale blev slidt og knust af færdslen, og senere vejbelægninger blev lagt med andre sten. Historien viser, hvordan gaden er vokset lag for lag.

9. Byens bøddel på Skomagergade 26

Fra 1719 til 1808 boede Roskildes skarpretter her. Embedet omfattede henrettelser og andre straffe. Den sidste indehaver var enken efter Johan Ingemann, men hun udførte ikke selv arbejdet. Det overlod hun til skarpretteren i København. Efter hendes død blev embedet nedlagt i Roskilde.

10. Karen Olsdatters Stræde

Hvem Karen var, vides ikke. Gaden nævnes som Karen Olufsdatters Stræde i en grundtaksation fra 1682 og følger et middelalderligt vejforløb. Ved udgravninger i 1981 fandt Roskilde Museum en ældre gade med risfletning omkring halvanden meter under nutidens niveau.

Mod gadens vestlige ende: borgere, kirker og skomagere

11. Farver Svane på Skomagergade 36

Farvermester Th. Hagedorn Svane lod huset opføre i 1836. Han deltog i byens politiske liv, var medstifter af en sparekasse og repræsenterede Roskilde i Østifternes Stænderforsamling. På bagbygningen, det gamle farveri, sidder en vindfløj formet som en svane.

12. Grevinde Danner på Skomagergade 40

Louise Rasmussen boede i 1839 hos lysestøber Hancke. Bogtrykker Carl Berling havde skaffet hende logiet, mens han fulgte Stænderforsamlingens politiske debatter i Roskilde. Louise Rasmussen blev senere gift med Frederik 7. og fik titlen grevinde Danner.

13. Skt. Budolfi Kirke ved Skomagergade 31

Middelalderkirken lå ved hjørnet af Ringstedgade. Den menes opført omkring 1100 og revet ned efter en brand i 1523. Resterne af frådstenskirken ligger under belægning og nabogrund. Ruinen er fredet og er ikke undersøgt arkæologisk i sin helhed.

14. En kannikeresidens på Skomagergade 46

Da Christian 1. stiftede Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke i 1459, købte han også en bolig til kapellets kannik, en gejstlig tilknyttet domkirken. Ejendommen ved Blågårdsstræde omfattede æblegård og fiskedam. Huset blev revet ned i eller kort efter 1642.

15. Skomagernes gade

Det sidste stop forklarer gadenavnet. I 1300-tallet boede og arbejdede 21 skomagermestre i Skomagergade. Deres lav regulerede håndværkets kvalitet og konkurrencen mellem mestrene. Lavet havde også en social funktion og hjalp medlemmer og familier ved sygdom og dødsfald.