©  Foto:

Hold dit møde på Herslev Bryghus

Herslev Bryghus tilbyder stemningsfulde faciliteter til møder og workshops – omgivet af åbne marker og med gården som base. Her får I ro, nærvær og naturskønne rammer tæt på København.

Hold møde med udsigt til marker og malt

Herslev Bryghus ligger midt i det åbne landskab, kun 30 km fra København, hvor der er højt til himlen, økologisk forplejning og en rolig gårdatmosfære, der skaber ideelle rammer for møder, workshops og firmaarrangementer.

Her kan I arbejde uforstyrret i fleksible mødelokaler, der egner sig til både mindre grupper og større workshops.

Hos Herslev Bryghus er der adgang til moderne mødefaciliteter, og dagens program kan tilpasses efter behov – uanset om fokus er en kreativ proces, faglig fordybelse eller en mere afslappet arbejdsdag.

Pauser og aktiviteter

Her kan I lade pauserne blive en del af oplevelsen. Nyd naturøl under åben himmel, gå en tur i markerne omkring gården eller find ro i den hyggelige gårdhave. I kan også vælge aktiviteter som ølsmagning, rundvisning på det 20 år gamle gårdbryggeri eller guidet markvandring, der giver indblik i bryghusets økologiske tilgang og lokale råvarer. Dagen kan rundes af med en middag i spisehuset Øl & Mad.

Faciliteterne omfatter fleksible mødelokaler og økologisk forplejning, som kan tilpasses både små og større grupper. Kombinationen af natur, håndværk og gode smagsoplevelser skaber en unik ramme for både faglig fordybelse og fælles oplevelser.

Share your wonders:

Andre sider

Nyttige links

VisitFjordlandet © 2026
Danish