VisitFjordlandet

Glasgalleriet i Roskilde - glaskunst og værksted

Glasgalleriet i Roskildes gamle gasværk rummer glaskunst, butik og værksted tæt på havnen. Gå på opdagelse i de færdige værker, eller aftal et besøg, hvor du kan opleve glaspustningen på nært hold.

Gratis
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Glasgalleriet og kunstneren
Roskilde, København
Gallerier og kunsthaller
Foto: Glasgalleriet

Glasgalleriets værksted

I det åbne værksted kan du komme helt tæt på processen, når glaspusteren, Skak Snitker, arbejder med det varme glas. Materialet formes, blæses og strækkes, indtil det fremstår som et færdigt stykke dansk kunsthåndværk. De færdige værker kan du udforske i butikken.

Udstilling og butik

Butikken i Glasgalleriet rummer et udvalg af unika gaver og kunsthåndværk. Her kan du finde alt fra vaser og skåle til dekorative glaskunstværker - hver især skabt med forskellige teknikker, som kunstneren har udviklet gennem mange års erfaring.

Oplevelser for grupper

Hvis du besøger Glasgalleriet som en del af en gruppe, kan du få en særlig oplevelse. Glaspusteren viser, hvordan materialet formes, og fortæller om de mange teknikker, der bruges i arbejdet. Demonstrationen varer cirka en time og er oplagt for kunstforeninger, virksomheder og studiekredse.

Prøv selv at blæse glas

Har du lyst til at prøve kræfter med håndværket, kan du under kyndig vejledning blæse dit eget glas. Her får 1-2 personer mulighed for at skabe et unikt stykke glaskunst, som kan afhentes dagen efter. Aktiviteten varer omkring en time og skal aftales på forhånd.

Besøg og aftaler

Du finder Glasgalleriet på Sankt Ibs Vej 12. Glaspustning foregår kun en del af året, så aftal en demonstration eller en aktivitet, før du tager af sted. Læs om demonstrationer og prøv-selv-oplevelser.

Læs mere

Find vej

Sankt Ibs Vej 12

4000 Roskilde

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk

Måske også interessant for dig: