©  Foto:

Møder og natur går hånd i hånd i Herthadalen

Midt i skovens ro skaber Herthadalen rammerne for møder med mening. Her mødes mennesker, idéer og natur – kun 30 minutter fra København.

Kun 30 minutter fra København tilbyder Herthadalen og Ledreborg Slot unikke rammer for møder, konferencer og firmaevents, hvor natur, historie og nærvær går op i en højere enhed. To vidt forskellige steder – med hver deres sjæl og stemning – samles i én helstøbt oplevelse med ét dedikeret team, der står for planlægning, afvikling og værtskab.

Møder midt i naturen

Herthadalen ligger midt i skoven i Nationalparken, hvor roen, lyset og landskabet skaber optimale betingelser for fordybelse, dialog og kreativitet. Her kan I holde møder under åben himmel eller i stemningsfulde rammer som klassiske stuer, orangeri eller skovtelt ved Knapsø. Naturens lyde, årstidernes skiften og de nære omgivelser giver plads til nye idéer, stærkere relationer og mere nærvær i mødet.

Historiske rammer med wow-effekt

På Ledreborg Slot danner baroksale, gyldne lysekroner og håndmalede vægge rammen om eksklusive møder, konferencer og middage med historisk tyngde og visuel wow-effekt. Arrangementet kan kombineres med en privat rundvisning på slottet eller en walk’n’talk i den store slotspark.

Fleksible løsninger året rundt

Uanset om I er 20 eller 2.000 deltagere, skræddersys arrangementet efter jeres behov – fra intime mødedage og strategiseminarer til storslåede firmafester. Køkkenet i Herthadalen arbejder med økologiske råvarer, sæsonens høst og lokale leverandører, så måltiderne bliver en integreret del af oplevelsen. I juletiden kan Ledreborg Slot danne rammen om jeres helt eget private julemarked.

To steder. Ét samlet værtskab. En oplevelse, der huskes.

Share your wonders:

Andre sider

Nyttige links

VisitFjordlandet © 2026
Danish