Gode faciliteter til billige priser
På Danhostel Roskilde er der i alt 40 store og lyse værelser med tv samt eget bad og toilet. Værelserne er alle indrettet med kunst og udsmykning, der afspejler forskellige danske og kulturelle temaer. Du kan samtidig også få en god start på morgenen med en billig dansk morgenmadsbuffet, som Danhostel selv tilbereder – og med det økologiske spisemærke i bronze.
Både familie- og gruppebesøg er velkomne, men det er også en oplagt mulighed for dig, der rejser alene. Der er således både enkelt-, dobbelt- og flersengsværelser.
Derudover tilbyder Danhostel Roskilde moderne kursus- og mødefaciliteter for mindre grupper i de smukke og inspirerende omgivelser, hvor alle deltagere har mulighed for at overnatte på eget værelse med toilet og bad. Alle måltider kan tilbydes bl.a. aftensmaden i samarbejde med tre restauranter indenfor 50 meters afstand: Store Børs, Snekken og Sagafjord.