Store Kattinge Sø
Store Kattinge Sø ligger i et idyllisk landskab midt i Fjordlandet.
Store Kattinge Sø ligger kun ca. 35 minutters kørsel fra København.
Store Kattinge Sø ligger kun ca. 35 minutters kørsel fra København.
Naturoplevelserne står nærmest i kø omkring Store Kattinge sø, hvor smuk rørskov, frodig løvskov, kystlandskab og blåt fjordvand grænser op til hinanden.
Både skoven, strandengene og søerne er fredede, men der er mange muligheder for at vandre, cykle og opleve flora og fauna i området.
I nordenden af Store Kattinge Sø er der opført et fugletårn, hvorfra du blandt andet kan få unikke fugleoplevelser, specielt i vinterhalvåret.
Du kan opleve op mod 20.000 troldænder fra Nordskandinavien og Rusland, der samles ved søen for at overvintre på det isfrie område. Om dagen samler de små sorte ænder sig i store, tætte flokke, der hviler på søen, og laver ikke så meget.
Men en time efter solnedgang letter hele flokken og trækker ud på fjorden for at søge føde. Står du på vejen mellem fjorden og søen fx. ved fuldmåne i januar, kan du opleve suset og synes af de titusindvis af troldænder, der trækker forbi månen. Det kalder de lokale ”Sort måne”.
Hvis du er heldig, kan du også opleve en fiskeørn i september eller isfuglen, der holder til ved Kattinge Værks udløb om vinteren. Kattinge Værk er en tidligere vandkraftdrevet stampemølle, der ligger mellem Store Kattinge Sø og Kattinge Vig.
Den flotte, kystnære løvskov, Boserup Skov, er skøn at gå en tur i på alle årstider. Om foråret står skovbunden med frodig blomsterpragt. Og du kan finde alle tre farver af anemoner på ”Anemonesporet”, både hvide, blå og de sjældne gule.
For kørestolsbrugere findes der en fiskeplads vest for Kattinge Værk.
Du skal køre cirka 35 minutter i bil fra København for at kunne nyde den enestående natur omkring Store Kattinge Sø.
Kun cirka 35 minutter i bil fra København.