Møllekrogen, en naturperle
Møllekrogen er en lille, vild naturperle i Hornsherred med vandkantsidyl og udsigt over Roskilde Fjord og Selsø Sø.
Møllekrogen ligger cirka 45 minutters kørsel fra København.
Møllekrogen ligger cirka 45 minutters kørsel fra København.
Møllekrogen er perfekt til en smuk gåtur eller en hyggelig familieudflugt med træklatring, ekspeditioner langs de smalle, tætbevoksede stier og fuld fart ned af de store bakker. Her er også glimrende fiskemuligheder.
Naturreservatet Selsø Sø ligger ved bunden af Møllekrogen. Søen er en af Sjællands mest spændende fuglelokaliteter; i vinterhalvåret raster vandfugle i stort tal, bl.a. op til 2000 grågæs og 5000 trold- og hvinænder. I sommerhalvåret yngler 35-40 forskellige fuglearter.
På den østlige side af Møllekrogen er en lille anløbsbro med god udsigt, fiskemuligheder og mulighed for at spise sin madpakke ved borde og bænke.
Fra Møllekrogen er der adgang til Skrivernæbbet, der er et gammelt overdrev. Du kan gå en tur langs stien mellem skrænterne og fjorden ud til spidsen, hvor der også er masser af fugleliv og fine sommerfuglelokaliteter.
Vi anbefaler, at du parkerer bilen ved Selsø Kirke og går de cirka 1,4 kilometer til Møllekrogen ad trampestien med udkig til Selsø sø.
Fra Selsø Kirke kan du også tage en lille omvej forbi det smukke Selsø slot.
Møllekrogen ligger cirka 45 minutters kørsel fra København.
Møllekrogen ligger kun ca. 45 minutters kørsel fra København.