Ledreborg er en unik perle i dansk kulturhistorie
Specielt for Ledreborg – og efterhånden et særsyn i Europa – er, at interiøret stort set er som for 250 år tilbage. På væggene hænger over 600 malerier tæt sammen, og de mange spændende møbler, gobeliner, figurer og andre effekter står stadig intakte i gemakkerne på Ledreborg.
Også det gamle slotskøkken med kobberkedler og brændekomfur kan ses, ligesom man kan stikke hovedet indenfor i det gamle fangehul.
Ledreborg er et imponerende anlæg, som også indeholder slotsparken, der er blevet genskabt som et imponerende barokanlæg med streng symmetri.