Leg i naturen
På den store naturlegeplads finder du masser af spændende aktiviteter bl.a. en 35 meter lang svævebane, petanquebane, gynger for både børn og også nogle for de voksne!, klatreskov og småbørnslegeområde, “Børneoasen”, som er en legeplads for de mindste til fri afbenyttelse og leg.
Prøv også den 1,3 km lange Power-fitnessbane, hvor du får udfordret både kondi og muskler.
Tag på picnic i Hedeland
Fyld picnickurven og slå dig ned på én af opholdspladserne på området – eller find dit helt eget tilholdssted, og bred tæppet ud på græsset.
På den store naturlegeplads finder I også masser af borde-bænke at spise ved, hvor I kan tilberede jeres mad på en af de opstillede grill.
Hvis uvejret er ude, er der overdækkede opholdspladser på området. I kan også tilberede medbragt mad på de opsatte grill eller finde ro ved én af de hyggelige bålsteder.