Rigt kulturliv med nerve og kant
Det er nemt at lade sig rive med af Musicons mange sanseindtryk for hele kroppen. Arkitekturen udtrykker sig i alle retninger og forener gammel industri, genbrugte materialer og klondyke med nye flotte overflader, spektakulær formgivning og lys i skiftende farver.
Kig dig omkring efter bydelens spændende kunstværker – blandt andet street art-galleri på Hal 9, facade-relief af Christian Lemmerz og temmelig utraditionelle bronzeskulpturer i rockmuseets gårdrum. I det foreningsdrevne kunstmiljø på Bagtæppet lever og ånder billedkunsten også med stor mangfoldighed.
På bydelens flere intime scener kan du opleve live musik, moderne dans og teater med vibrerende autenticitet, og jævnligt inviterer forskellige aktører indenfor til samtidsrelevante foredrag og samtaler. Som en tilbagevendende del af Musicons puls indtages bydelen af skiftende festivaler og events, der kalder til folkefest. Find arrangementer i Musicon området.
Mulighederne for mad og drikke er store og bringer dig smagsmæssigt godt rundt i verden – fra det lokalt dyrkede til det globalt tilsmagte – alt sammen forenet med dygtigt og dedikeret madhåndværk herunder kaffe, øl og brød fra egne mikroproduktioner. Handelslivet rummer også unikke butikker med muligheder for gode fund.











Formhuset
VisitFjordlandet