
Fantastiske fortællinger fra Fjordlandet en Podcast for børn
Lyt til den nye podcast og kom helt tæt på Fjordlandets fantastiske fortællinger.
Du kender måske allerede byerne Roskilde, Lejre og Frederikssund, som ligger i det område på Sjælland, der kaldes Fjordlandet. Men vidste du fx, at det var her, Danmarks første konger levede? Og ved du, hvorfor de danske vikinger har kæmpet og skålet i mjød i netop de her byer?
Med podcasten i ørerne kan du både høre og nærmest se og føle de spændende historier om steder, du måske selv får lyst til at opleve efterfølgende.
Podcasten er særligt for børnefamilier med børn i alderen fra 8 år.
Find podcastens fem afsnit her på siden eller på Apple Podcast, Spotify, Podimo og Google Podcast.
Episode 1: Kongehallen i Gl. Lejre: Om Kong Skjold og Beowulf
I dag skal vi til kongehallen i landsbyen Gl. Lejre for ca. 1.500 år siden, hvor Kong Skjold og helten Beowulf levede….