VisitFjordlandet

Spøgelsesjagt i Sankt Laurentius – Find de 10 skjulte spøgelser

Har du nogensinde drømt om at blive spøgelsesjæger? Fra 31. oktober til 2. november kan børn gå på jagt efter 10 små spøgelser, der har gemt sig rundt omkring i Sankt Laurentius – helt fra den gamle kirkeruin til toppen af det høje kirketårn. Find dem, løs opgaven og få en guldmønt som præmie.

Datoer og tider

12 OktoberMandag
10:00 AM–04:00 PM
13 OktoberTirsdag
10:00 AM–04:00 PM
14 OktoberOnsdag
10:00 AM–04:00 PM
15 OktoberTorsdag
10:00 AM–04:00 PM
16 OktoberFredag
10:00 AM–04:00 PM
17 OktoberLørdag
10:00 AM–04:00 PM
18 OktoberSøndag
10:00 AM–04:00 PM
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Arkæologiske menneskeknogler og kranium ved Sankt Laurentius.
Det sker
Foto: Kristian Grøndahl© ROMU

Find vej

Stændertorvet

4000 Roskilde

Kan du finde alle 10 spøgelser?

Der er sket noget mystisk i Sankt Laurentius. 10 små spøgelser har gemt sig forskellige steder på museet, og nu er der brug for modige spøgelsesjægere til at finde dem.

Ved kassen får børnene udleveret et opgavepapir og en blyant. Herefter går jagten gennem Sankt Laurentius, hvor opgaven er at finde spøgelserne og skrive ned, hvor de gemmer sig.

Fra kirkeruinen til det høje tårn

Spøgelserne har fundet nogle særdeles gode gemmesteder. Nogle gemmer sig nede ved den gamle kirkeruin, mens andre har sneget sig helt op i det høje kirketårn.

Hold derfor godt øje undervejs – måske gemmer det næste spøgelse sig lige dér, hvor du mindst venter det.

En guldmønt til alle spøgelsesjægere

Det vigtigste er ikke at finde dem alle. Når børnene afleverer deres opgavepapir efter besøget, får de en guldmønt som præmie – uanset hvor mange spøgelser de har fundet.

Husk: Spøgelserne må ikke røres

De små spøgelser må gerne findes, men de må ikke røres. Hvis man rører ved dem, “gemmer de sig bare et nyt sted”.

Allehelgen i Roskilde

Spøgelsesjagten er en del af Allehelgen-stemningen i Roskildes kultur- og erhvervsliv og kobler sig også til Kulturstrøgets Allehelgenstur, som slutter ved Sankt Laurentius.

Praktisk information

Datoer: 12.-18. Oktober
Sted: Sankt Laurentius
Aktivitet: Find 10 skjulte spøgelser rundt omkring på museet
Udstyr: Opgavepapir og blyant udleveres ved kassen
Præmie: En guldmønt ved aflevering af opgavepapiret – uanset hvor mange spøgelser der er fundet
Vigtigt: Spøgelserne må ikke røres

Læs mere
Kontaktoplysninger

Sidst opdateret af:VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk