©  Foto:

Shelter Kyndby Huse

Overnat med udsigt til fjorden og vågn midt i den vilde natur ved Kyndby Huse.

Tæt på fjord og frihed

Kyndby Huse Shelter ligger højt på et stort græsareal omgivet af stejle skrænter med træer og krat. Her får du gode læforhold og en fornemmelse af at være helt tæt på naturen. Shelteret har åbning mod nord og plads til 6-8 personer. Der er aktuelt ikke toilet på stedet.

Lige ved Fjordstien

Shelteret er anlagt ved Fjordstien, Regionalrute 40, som går lige forbi og forbinder området med resten af fjordlandskabet. Du finder det for enden af Kyndbyvej i Kyndbyhuse – lige før Kyndby Værket.
Adgang sker via trappen overfor den lille jollehavn, Kyndby Huse Bådehavn. Ved den gule bygning før porten følger du den høje stentrappe op og holder til højre ned i den store gryde, hvor shelteret ligger.

Gratis overnatning i det fri

Shelteret er gratis og fungerer efter først-til-mølle-princippet. Ønsker du sikkerhed for en plads, kan du booke via Friluftsguiden, som giver fortrinsret.
Der er en lille parkeringsplads ved jollehavnen ca. 160 meter fra shelteret samt en større grusparkeringsplads på sydsiden af Kyndbyvej ca. 350 meter fra shelteret.

Oplevelser på og ved fjorden

Kyndby Huse er et oplagt udgangspunkt for aktive dage i det fri. Her mødes storslået fjordlandskab, kystliv og gode ruter for både vandrere og cyklister.

Vandre- og cykelruter:

  • Fjordstien, Regionalrute 40 for gående og cyklister, går lige forbi shelteret

Fjordliv:

  • Kano og kajak: landingsmuligheder ved kysten ca. 200 meter fra shelteret nær jollehavnen
  • Badning: badebro og tømmerflåde ved jollehavnen samt gode bademuligheder syd for havnen
  • Fiskeri: fiskeri fra både kyst og båd ifølge skiltning ved jollehavnen, mulighed for havørred og hornfisk, gode vadeforhold syd for havnen
  • Sejlbåd: ingen gæstepladser i jollehavnen

Share your wonders:

VisitFjordlandet © 2026
Danish