Copenhagen Sprint
– Verdens bedste cykelryttere kommer til Fjordlandet

Oplev verdensklasse cykling og cykelfest i hjertet af Fjordlandet.

Worldtouren i Fjordlandet

UCI WorldTour-cykelløbet Copenhagen Sprint kører gennem Fjordlandet d. 21. – 22. juni 2025 med Roskilde som startby.

Startskuddet lyder ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Herfra bevæger rytterne sig ud på en rute, der kører langs Roskilde Fjord og tager dem gennem Frederikssund, før de kører videre i Nordsjælland og spurter over målstregen i København.

Som navnet antyder er ruten designet til høj fart og intense spurter, hvilket gør den ideel for verdens bedste sprintere. Med sin flade og hurtige profil lover ruten en spektakulær afslutning i hjertet af København.

Attraktioner på ruten

Gå ikke glip af disse attraktioner, der ligger på årets Copenhagen Sprint-rute.

Kør gennem Fjordlandet på to hjul

Med maleriske landskaber, idylliske landsbyer, udfordrende bakker og masser af kultur har Fjordlandet hele pakken, når det kommer til cykeloplevelser. Både for den trænede rytter, for familien på tur og for mountainbikeren, der foretrækker snørklede skovstier og adrenalinkick.

3 Udvalgte cykelruter i Fjordlandet

Fjordstien | Rute 40

Oplev Fjordstien, som er en af Danmarks smukkeste cykelruter.

Længde: 230 kilometer

Pontoppidan-ruten

Cykelruten er en tur gennem den smukke halvø Hornsherred som den ser ud i dag. Selvom noget er ændret, står landskabet, kirken, præstegården og meget andet som i Pontoppidans tid.

Længde: 22 kilometer

Istidsruten – sløjfen gennem Lejre

Sløjfen kommer både forbi klostre, købstæder, godser og fortidsminder – og så er længden perfekt til en dagstur!

Længde: 41 kilometer

Da Tour de France kørte gennem Fjordlandet

Det er ikke første gang at Worldtouren besøger Fjordlandet. I 2022 susede Grand Départ-rytterne gennem Roskilde og Lejre på 2. etape Touren – og mange deltog i den gule folkefest.

FAQ om Copenhagen Sprint

Copenhagen Sprint er et dansk UCI WorldTour-cykelløb, der består af to professionelle cykelløb: et elitecykelløb for både kvinde- og herreryttere.

Læs mere her

21. juni 2025 – Kvindeløb (160 km)
22. juni 2025 – Herreløb (230 km)

Kvinder (21. juni): 160 km – 130 km fra Roskilde til København + 3 x 10 km rundstrækning i København.

Mænd (22. juni): 230 km – 180 km fra Roskilde til København + 5 x 10 km rundstrækning i København.

Startskuddet for begge løb går ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde med målstreg ved
Statens Museum for Kunst i København. Ruten snor sig gennem det nordsjællandske
landskab med naturskønne veje, slotte og vartegn for til sidst at munde ud i
Københavns gader over broer, søer og forbi det historiske og moderne Københavns
bygninger og seværdigheder.

Grafik over ruten til Copenhagen Sprint 2025, der viser distancer for mænd og kvinder fra Roskilde til København via Frederikssund, Hillerød, Humlebæk og Ballerup.

Roskilde er startby for Copenhagen Sprint for både kvinde- og herreløbet. Startskuddet for begge løb går ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Tag toget til Roskilde station. Planlæg din tur på Rejseplanen

Tag toget til Frederikssund Station. Planlæg din tur på Rejseplanen

Overnatningsstederne i Roskilde, Lejre og Frederikssund kan du finde her på vores overbliksside over forskellige typer af overnatning

  • I nyhedsbrevet deler vores rejseeksperter deres bedste tips og råd til events, tilbud og ture i Fjordlandet.
    Læs Fjordlandets Private Policy
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.