svanholm
Nationalpark Skjoldungernes Land

Bliv turismepartner

Foto:Sarah Green &Jeppe Michael Jensen

Et turisme-partnerskab giver din virksomhed:

Markedsføring og synlighed med din egen landingsside på dansk, engelsk og tysk. (500.000 besøgende i 2024)

Som turismepartner tilbyder vi at markedsføre din virksomhed på vores hjemmeside på dansk, engelsk og tysk.

I samarbejde med dig producerer vi en præsentation af din virksomhed med inspirerende information, billeder, link til dine foretrukne platforme, adresse på google og kontaktoplysninger. Dvs. du kan lade os stå for din hjemmeside og selv fokusere på andre platforme, som fx Facebook.

Topprioritet på vores SoMe-platforme: Facebook (43.000 følgere) og Instagram (19.000 følgere)

Som turismepartner får du ekstra synlighed på vores SoMe-platforme. Aktuelt har vi ca. 43.000 følgere på Facebook og mere end 19.000 følgere på Instagram. Antallet af følgere stiger fra måned til måned.

Du vil selv skulle bidrage aktivt med forslag til indhold, men du får selvfølgelig assistance fra vores SoMe-ansvarlige, der lægger nyheder og billeder på vores platforme. Du har også mulighed for at tilkøbe ekstra synlighed med annoncer på SoMe.

Markedsføring i vores landsdækkende kampagner

Som turismepartner har du mulighed for også at få synlighed på vores særskilte kampagnesite og/eller vores temasider, hvor vi målretter annonceringen til det danske marked. Mindst 6 gange om året tilbyder vi vores partnere ekstra synlighed i forbindelse med vores store, danske kampagner.

Rabat på annoncer i Fjordlandets guidebog (60.000 eksemplarer med bred distribution)

Vi tilbyder alle turismeaktører i Fjordlandet mulighed for at købe en halvsides eller en helsidesannonce i vores guidebog med rabat.
Guidebogen trykkes i et praktisk lommeformat på et oplag på 65.000 stk. Der er fokus på lækre og iøjnefaldende billeder og papir i høj kvalitet.

Guidebogen er bygget op omkring temaer som Vikinger, Gastro og Outdoor. Bogen præsenterer desuden Nationalparken og nogle af de ruter, som Fjordlandet byder på. Bogen indeholder også et kort over Fjordlandet.

Guidebogen har tekst på dansk, engelsk og tysk og distribueres bl.a. på cafeer i København og de større byer. Bogen vil også blive distribueret bredt i hele Fjordlandet til glæde for gæsterne i vores destination – dvs. på turistinspirationer, hoteller, campingpladser, attraktioner mv. Guiden findes også i en digital udgave på vores hjemmeside.

Synledhed i VisitDenmark officielle, nationale database

Vi opretter alle turismepartnere VisitDenmarks officielle, nationale database for turistaktører. Det betyder at din virksomhed kan søges frem på VisitDenmarks sider, ligesom din virksomhed vil fremgå på nogle af de kort- og app-løsninger, der trækker deres informationer fra databasen, som fx den nye oversigt over nationale cykelruter, ruter.dk

Markering på gratis kort over Fjordlandet

Vi markerer alle vores turismepartnere på et gratis kort over Fjordlandet, inkl. særlige kort for Roskilde bymidte, Frederikssund og Gl. Lejre, som vi distribuerer ud i hele området til både gæster og lokale via vores turismepartnere, dvs. overnatningssteder, attraktioner osv.

Mulighed for deltagelse i internationale kampagner

Vi tilbyder alle turismeaktører i Fjordlandet mulighed for at kunne tilkøbe sig deltagelse i forskellige internationale kampagner f.eks. i Tyskland og Holland.

Adgang til vores billetportal inkl. support

Som turismepartner får du adgang til vores digitale billetportal, YourTicket, hvor du kan sælge billetter til ture, oplevelser, entre mv.

Billetportalen integrerer automatisk med Kultunaut og Nationalpark Skjoldungernes Land bookingportal. Som turismepartner får du hjælp til opsætning, tekst og billeder osv

Invitation til spændende temamøder, netværksmøder og kendskabsture

Vi inviterer dig og dit personale på en række spændende temamøder med aktuelle og relevante temaer for turismeudviklingen i Fjordlandet. Du får mulighed for at påvirke turismeudviklingen i vores område, og du får naturligvis gode muligheder for at styrke dit netværk med andre aktører i Fjordlandet. Vi inviterer også på kendskabsture rundt i hele Fjordlandet så du kan øge dit eget kendskab til vores område og give dine gæster ekstra god vejledning og service.

Et partnerskab koster 2.800 kr. ex. moms årligt

Hvad får du ud af et partnerskab med VisitFjordlandet?
Hør fra vores partnere:

Share your wonders:

Andre sider

Nyttige links

VisitFjordlandet © 2026
Danish