Nyttig viden til dig som partner

Find nyttig viden og print forskellige materialer til både personale og gæster. Se årshjul med vigtige datoer og aktuelle tilbud til partnere, fx hjælp til fotograf, og tilmelding til nyhedsbrev. Du kan også dykke ned i vores årsrapport, forskellige analyser, og finde listen over turisme-partnere samt medarbejdere i sekretariatet.

Lad os sammen udvikle vores destination – i fællesskab kan vi mere!

Bidrag til udviklingen af Fjordlandets strategi for 2030

Vil du være med til at præge turismeudviklingen i Fjordlandet? Tilbage i 2021 fik vi udarbejdet vores første turismestrategi, der har dannet grundlag for vores arbejde i sekretariatet.

Fold ud og læs mere om hvordan du kan bidrage

Nu er tiden inde til at skue frem mod 2030 og klarlægge, hvad der skaber, værdi for borgere, turister og lokalsamfund i Fjordlandet fremadrettet.

Turismeudvikling skal løftes i fællesskab, for når vi står sammen, er vi stærkere og klogere. Vi har derfor brug for input og jeres erfaringer i arbejdet med at få opdateret strategien. Frem mod sommerferien inviterer vi derfor til kaffetræf og strategi-snak på fem forskellige lokationer i Fjordlandet. Vi har kaffe på kanden, og er også klar med spørgsmål, hvis der skulle være behov for det.

Konceptet er ganske enkelt. Alle med interesse for turismeudvikling i Fjordlandet er inviteret til at bidrage.

Tilmelding ikke nødvendigt. Mød os her:

  • D. 22. marts kl. 9-11 hos Skibby Aktive (Hornsherred)
  • D. 15. april kl. 9-11 på Danhostel Roskilde (Roskilde)
  • D. 6. maj kl. 9-11 på Fasaneriet (Lejre)
  • D. 29. maj kl. 9-11 på Toldboden (Frederikssund)
  • D. 13. juni kl. 9-11 på Herslev Bryghus (Roskilde/Lejre)

Forventninger til dansk turisme ’23 og frem

Få indsigt i forventninger, bookinger og prognoser

prognose for dansk turisme 23 og frem

Deadlines op til større kampagner 2024:

Indsendelse af turismepartner-aktiviteter inkl. skema til download:

Vinterferie deadline: uge 3 – (kampagnestart i uge 5)

Forår og Påskeferie deadline: uge 7 – (kampagnestart i uge 9)

Sommerferie deadline: uge 18 – (kampagnestart i uge 23)

Sensommer deadline: uge 28  – (kampagnestart i uge 31)

Efterårsferie deadline: uge 37 – (kampagnestart i uge 39)

Jul deadlineuge 42 – (kampagnestart i uge 44)

Årshjul for mærkedage:

Oversigt over mærkedage i 2024 som du kan bruge i planlægningen af dine indsatser og markedsføring.

Helligdage i Danmark 2024:

Nytårsdag 01. januar 2024
Palmesøndag 24. marts 2024
Skærtorsdag 28. marts 2024
Langfredag 29. marts 2024
Påskedag 31. marts 2024
2. Påskedag 01. april 2024
Kristi Himmelfartsdag 9. maj 2024
Pinsedag 19. maj 2024
2. Pinsedag 20. maj 2024
Grundlovsdag 5. juni 2024
Juledag 25. december 2024
2. Juledag 26. december 2024

Fjordlandets største begivenheder:

Se den samlede oversigt over Fjordlandets største tilbagevendende begivenheder

Feriekalender – Danmark, Holland og Tyskland

Se oversigt over ferier og helligdage for Danmark, Holland og Tyskland

Børnenes skoleferier, 2024:

Vinterferie Uge 7/8

I Roskilde og Lejre er uge 8 vinterferie

I Frederikssund er uge 7 vinterferie

Sommerferie 29. juni – 11. august 2024

Efterårsferie Uge 42 (12.-20. oktober 2024)

Nyhedsbrev til erhvervet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for turisme-erhvervet i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Her holder vi løbende erhvervet opdateret om Fjordlandet

Billetsystem

Med Fjordlandets bookingsystem kan du nemt oprette billetter til salg online.

Booking portal visitfjordlandet

Facebook-kampagner

Vi sørger for opsætning og eksekvering af en Fb-annonce, der driver trafik til din landingsside på visitfjordlandet.dk Efterfølgende modtager du en evaluering. Pris: 4.000 kr. /Værdi: 8.000 kr.

Hjælp til fotograf

Har du brug for at få opdateret dine billeder? I samarbejde med vores fotograf Kristjan Løk har I mulighed for at få lavet forskelligt materiale til hjemmeside, marketing og sociale medier.

Kristjan gør sig primært i foto og video, men kan også udføre simple grafiske opgaver. Så har du  brug for at give dit brand/virksomhed et visuelt boost, så kontakt Kristjan. Du kan se mere på www.loek.dk og Instagram

Prisen starter ved 3.333 kr. ekskl. moms.

Netværksmøder

Vi inviterer jævnligt til forskellige netværksmøder for turistaktører og andre interessenter i vores område. Følg med via vores nyhedsbrev til erhvervet.

Her kan du se præsentationer fra vores seneste møder:

Et turisme-partnerskab giver din virksomhed:

Som turismepartner tilbyder vi at markedsføre din virksomhed på vores hjemmeside på dansk, engelsk og tysk.

I samarbejde med dig producerer vi en præsentation af din virksomhed med inspirerende information, billeder, link til dine foretrukne platforme, adresse på google og kontaktoplysninger. Dvs. du kan lade os stå for din hjemmeside og selv fokusere på andre platforme, som fx Facebook.

Som turismepartner får du ekstra synlighed på vores SoMe-platforme. Aktuelt har vi ca. 40.000 følgere på Facebook og mere end 12.000 følgere på Instagram. Antallet af følgere stiger fra måned til måned.

Du vil selv skulle bidrage aktivt med forslag til indhold, men du får selvfølgelig assistance fra vores SoMe-ansvarlige, der lægger nyheder og billeder på vores platforme. Du har også mulighed for at tilkøbe ekstra synlighed med annoncer på SoMe.

Som turismepartner har du mulighed for også at få synlighed på vores særskilte kampagnesite og/eller vores temasider, hvor vi målretter annonceringen til det danske marked. Mindst 6 gange om året tilbyder vi vores partnere ekstra synlighed i forbindelse med vores store, danske kampagner.

Vi tilbyder alle turismeaktører i Fjordlandet mulighed for at købe en halvsides eller en helsidesannonce i vores guidebog med rabat.
Guidebogen trykkes i et praktisk lommeformat på et oplag på 65.000 stk. Der er fokus på lækre og iøjnefaldende billeder og papir i høj kvalitet.

Guidebogen er bygget op omkring temaer som Vikinger, Gastro og Outdoor. Bogen præsenterer desuden Nationalparken og nogle af de ruter, som Fjordlandet byder på. Bogen indeholder også et kort over Fjordlandet.

Guidebogen har tekst på dansk, engelsk og tysk og distribueres bl.a. på cafeer i København og de større byer. Bogen vil også blive distribueret bredt i hele Fjordlandet til glæde for gæsterne i vores destination – dvs. på turistinspirationer, hoteller, campingpladser, attraktioner mv. Guiden findes også i en digital udgave på vores hjemmeside.

Vi opretter alle turismepartnere VisitDenmarks officielle, nationale database for turistaktører. Det betyder at din virksomhed kan søges frem på VisitDenmarks sider, ligesom din virksomhed vil fremgå på nogle af de kort- og app-løsninger, der trækker deres informationer fra databasen, som fx den nye oversigt over nationale cykelruter, ruter.dk

Vi markerer alle vores turismepartnere på et gratis kort over Fjordlandet, inkl. særlige kort for Roskilde bymidte, Frederikssund og Gl. Lejre, som vi distribuerer ud i hele området til både gæster og lokale via vores turismepartnere, dvs. overnatningssteder, attraktioner osv.

Vi tilbyder alle turismeaktører i Fjordlandet mulighed for at kunne tilkøbe sig deltagelse i forskellige internationale kampagner f.eks. i Tyskland og Holland.

Som turismepartner får du adgang til vores digitale billetportal, YourTicket, hvor du kan sælge billetter til ture, oplevelser, entre mv.

Billetportalen integrerer automatisk med Kultunaut og Nationalpark Skjoldungernes Land bookingportal. Som turismepartner får du hjælp til opsætning, tekst og billeder osv.

Vi inviterer dig og dit personale på en række spændende temamøder med aktuelle og relevante temaer for turismeudviklingen i Fjordlandet. Du får mulighed for at påvirke turismeudviklingen i vores område, og du får naturligvis gode muligheder for at styrke dit netværk med andre aktører i Fjordlandet. Vi inviterer også på kendskabsture rundt i hele Fjordlandet så du kan øge dit eget kendskab til vores område og give dine gæster ekstra god vejledning og service.

Et partnerskab koster 2.800 kr. ex. moms årligt

Hvad får du ud af et partnerskab med VisitFjordlandet?
Hør fra vores partnere:

Rikke fra Egholm Museum

Bruno fra Hedelands Veteranbane

Sarah fra Nordgården

Om Destination Fjordlandet

‘Fjordlandet’ er en fælles betegnelse for de naturskønne områder omkring Roskilde Fjord og Isefjord. Byer såvel som landskaber gemmer på et utal af historier, men Fjordlandet er også vibrerende havneliv og sommerdage, der summer af strandgæster, sejlere, fiskere, vandrefugle, naturelskere, historie- og vikingeentusiaster.

Destination Fjordlandet er en forening, der har til formål at skabe udvikling og vækst for turismeerhvervene i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune. Foreningen har ansvaret for markedsføring af destinationen, ligesom det er foreningens opgave at varetage turismeerhvervets erhvervspolitiske interesser.


Thomas Kær Mahler

Direktør

Tlf. +45 29 37 11 87
thomas@visitfjordlandet.dk

Tre af Thomas´ favoritsteder i Fjordlandet: Kulhuse Strand, Ejby Ådal og halvøen Bolund

Anne Lumholt

Projektleder

Tlf. +45 30 60 50 98
anne@visitfjordlandet.dk

Tre af Annes favoritsteder i Fjordlandet: Skjoldungestien i Gl. Lejre, Anemonesporet i Boserup og Vikingebopladsen i Frederikssund

Elaheh Peyman Granov

Udviklingschef

Tlf. +45 30 60 50 93
elaheh@visitfjordlandet.dk 

Tre af Elahehs favoritsteder i Fjordlandet: Roskilde Festival, området ved Gl. Lejre og Willumsens Museum

Gitte Nielsen

Presse,- og kommunikationsansvarlig 

Tlf. 30 60 50 04
gitte@visitfjordlandet.dk

Tre af Gittes favoritsteder i Fjordlandet: Gåtur langs Roskilde Fjord – forbi Sankt Jørgensbjerg, Sankt Hans og Boserup samt landskabet ved Ejby Ådal.

Emil Holger Hyttel

Webmaster og bookingansvarlig

Tlf. +45 30 60 50 58
emil@visitfjordlandet.dk

Tre af Emils favoritsteder i Fjordlandet: Sct Hans Have, Herslev Bryghus og Roskilde Domkirke

Mia Laybourn Steiness

SoMe ansvarlig

Tlf. +45 21 26 52 08
mia@visitfjordlandet.dk

Tre af Mias favoritsteder i Fjordlandet: De hyggelige gårdbutikker, Himmelsøen og Selsø Slot.

Susanne Herschend

Administration

Tlf. +45 23 37 58 88
susanne@visitfjordlandet.dk

Tre af Susannes favoritsteder i Fjordlandet: Jægerspris Slotspark, Vigen Strandpark og Sagnlandet Lejre

Louise Faber (Barsel)

Webmaster og bookingansvarlig

Tre af Louises favoritsteder i Fjordlandet: Roskilde Festival, cykling langs Fjordstien og Roskilde Domkirke

Bliv praktikant!

– i VisitFjordlandet

Vi søger praktikanter

Seks måneder – forår eller efterår 2023

En praktikplads i Fjordlandet er en oplagt chance for at få bred praktisk erfaring med kommunikation, markedsføring, PR, turismefremme og turismeudvikling. Læs mere her.

  • Modtag nyttig viden og inspiration direkte i indbakken

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev for turisme-erhvervet i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Her holder vi løbende erhvervet opdateret om nye analyser, ny viden, aktuelle kampagner mm.
    Læs Fjordlandets Private Policy

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  Tilmelding til nyhedsbrev
Tilmeld dig Fjordlandets nyhedsbrev

I nyhedsbrevet deler vores rejseeksperter deres bedste tips og råd til events, tilbud og ture i Fjordlandet.

×