
Transport – kom til, fra og rundt i fjordlandet
Kom rundt i Fjordlandet i bil, med bus, på cykel eller med offentlig transport. Der er flere muligheder for leje af bil, bus og cykler i Lejre, Roskilde og Frederikssund
Du kan komme let rundt i Fjordlandet med cykel, til fods, i bil, med bus eller med offentlig transport. Vi har samlet en lille oversigt over de mange måder at komme til og omkring i Roskilde, Lejre og Frederikssund på.
Med offentlig transport til, fra og rundt i Fjordlandet:
Læs mere om toget til de tre stationer og attraktionerne i nærheden
På cykel i Fjordlandet
Roskildes bycykler – Donkey Republic
Cyklerne lejes ved at downloade app’en ”Donkey Republic”. Du betaler via dit betalingskort – prisen afhænger af, hvor længe du bruger cyklen. Find din cykel og lås den elektroniske lås op med appen. I løbet af udlejningen kan du åbne og låse din cykel lige så meget, som du ønsker. Returnér cyklen på et afleveringssted, som du finder i appen. Lås herefter cyklen og afslut din leje i appen.
Priser finder du her i denne pdf
Cykeludlejning hos Roskilde CykelCenter
Roskilde CykelCenter tilbyder udlejning af cykler til voksne med 7 gear og fodbremse og komplet med lys for og bag. Tilkøb: Barnesæde og cykelhjelme. Udlevering og aflevering foregår i åbningstiden.
Kontakt:
rcc@cykelcenter.dk
www.cykelcenter.dk
Læs mere om Roskilde CykelCenter her
MTB- og Cykeludlejning hos Fjordlandet Outdoor
Lej en cykel hos Fjordlandet Outdoor og tag på oplevelse i hele Fjordlandet. Du har også mulighed for at tage med på guidede ture både til lands og til vands. Der er fx ugentlige vandre- eller cykelture til lands og kajak- eller paddleboard ture til vands.
Kontakt:
kontakt@fjordlandet-outdoor.dk
Tlf.: 29370852 / 5162 3272
Læs mere om Fjordlandet Outdoor
Tag cyklen med toget
DSB indfører d. 1. juli 2022 en ny cykelpladsbillet, så du kan få både billet og pladsreservation i samme billet. Billetten kan købes online via hjemmeside eller app (helt frem til afgangen), og den koster kun 20 kr. uanset rejsens længde.
Cykeludlejning hos Roskilde Camping
Skulle I få lyst til at opleve mere af Fjordlandet tilbyder Roskilde Camping også udlejning af cykler. Som noget nyt i år, kan du også leje en sej lad-cykel fra baisikeli.
Roskilde Camping er en af de smukkest placerede campingpladser på Sjælland med alle pladser idyllisk placeret lige ned til Roskilde Fjord og en lækker badestrand med blåt flag.
Kontakt:
Tlf.: 46 75 79 96
mail@roskildecamping.dk
Med bil i Fjordlandet
Find ladestander til din Elbil
Der er heldigvis mange muligheder for at finde opladning til din elbil i Fjordlandet, så du kan roligt tage på tur i det smukke landskab.
Se hvor du finder opladning her
Biludlejning hos Roskilde Camping
Roskilde Camping lejer også biler ud, og ofte udlejes bilerne til autocamper-gæster, da det giver mere frihed og bliver nemmere at komme rundt i området på ferien. Bilen kan lejes af alle og koster 289,- pr. døgn.
Kontakt:
Tlf.: 46 75 79 96
mail@roskildecamping.dk
Læs mere om Roskilde Camping
Oscar biludlejning
Tag på roadtrip i Fjordlandet med en lejebil fra Oscar Biludlejning. Du får frihed til at opleve det smukke område uden at skulle bekymre dig om, hvordan du kommer rundt.
Priserne starter fra 249 kr. pr. dag inkl. forsikringer og 100 km pr. udlejningsdøgn. Oscar Biludlejning har fem udlejningskontorer i fjordlandet, hvorfor du har et bredt udvalg af biler at vælge mellem. Find dem i Roskilde, Lejre, Frederikssund og Jægerspris.
Kontakt:
info@hejoscar.dk
Tlf.:42 90 90 48
Læs mere om Oscar biludlejning
Parkering i Roskildes bymidte:
Du skal registrere din parkering på de kommunale pladser i bymidten på en automat eller en app. Der er 2 timers gratis parkering og mulighed for at købe ekstra tid. Enkelte steder er der 30 min. parkering uden mulighed for tilkøb. Her skal p-skiven bruges.
Med bus i Fjordlandet
Roskilde Turistfart – Er I mange, der skal på tur i Fjordlandet?
Hos Roskilde Turistfart finder du hyggelige og interessante ture i ind- og udland. Du kan også booke en bus og arrangere din egen tur for mellem 16 og 83 personer.
Kontakt:
Info@Roskilde-turistfart.dk
Tlf.: 46 38 46 38
Læs mere om Roskilde turistfart
Kronprinsesse Marys Bro binder Fjordlandet sammen
Den smukke bro er 1, 4 km lang og forbinder Fjordlandet fra Marbæk i øst til Tørslev Hage i vest tværs over Roskilde Fjord. Fra broen er der en fantastisk udsigt over fjorden og det er let at forestille sig, hvordan vikingerne har færdes her. Broen blev indviet af Kronprinsesse Mary i september 2019.
Det er gratis at krydse broen