Boserup Sporet | Boserup Skov
Mountainbike i Boserup Skov er en flot og udfordrende tur hvor du kan køre 13 km på en afmærket rute. Nemt at komme til og kun 5 km fra Roskilde station. Der findes cykeludlejning i nærheden.
Længde: 10 km
Højdemeter: 125
Trekronersporet | Himmelev Skov
Ruten cykles i en gammel grusgrav, og på størstedelen af sporet i Himmelev Skov kan man få god fart på. Andre steder snor det sig op og ned ad bakker, så man får pulsen op. Nemt at komme til med bil eller offentlig transport og der findes cykeludlejning i nærheden.
Længde: 7.5 km
Højdemeter: 190
Det Hvide Spor | Bidstrupskovene
Her i de meget kuperede Bidstrup Skove finder vi et af Danmarks mest udfordrende og teknisk krævende spor. Nemt at komme til med bil eller offentlig transport og der findes cykeludlejning i nærheden.
Længde: 9.2 km
Højdemeter: 290
Kør hvor du må
- I naturen må du kun cykle på veje og stier.
- Undgå at køre på afmærkede ridestier, vandreruter og lignende uden for skovvejene.
- Kør ikke på fortidsminder, gravhøje, diger og trapper.
- Kør ikke i private skove fra solnedgang til klokken 6 næste morgen.
Kør ansvarligt
- Tilpas din fart, og hold afstand. Færdselsloven gælder også i naturen.
- Cykel sammen – og husk altid hjelm, telefon, 112-app og sygesikringskort.
- Skån sporet i de meget våde perioder, brug kun robuste spor og skovveje.
Vis hensyn
- Kør roligt, når du møder andre skovgæster. Brug klokken eller et verbalt ”ding-ding” i god tid.
- Smid ikke affald i naturen.
- Undgå steder med mange skovgæster, og værn om dyr og planter.
Lynghøjsøerne mountainbikespor
I bakkerne ved Lyngager Sø, er der etableret et grønt spor, som selv begyndere kan køre. Men også de garvede kan udfordre sig selv på sporet. Nemt at komme til med bil.
Længde: 3,1 km
Højdemeter: 48
Djævlesporet | Lystrup Skov
I Lystrup skov ved Slangerup er bygget et nyt naturligt spor lagt direkte på skovbunden med forstærkning få steder. Sporet består af to sløjfer, en mod vest på ca. 6 km og en mod øst på ca. 8 km. Nemt at komme til med bil eller offentlig transport og der findes cykeludlejning i nærheden.
Længde: 14 kilometer
Højdemål: 388
MTB Hedeland
I det 15 km2 store, naturskønne friluftsområde findes et afvekslende landskab bestående af bakker, skov, slette og søer, som gør området spændende at færdes i. Samtidig har du selv mulighed for at bestemme, hvor kuperet et terræn du har lyst til at cykle i.
Højdemeter: 124
Find lokale MTB-guider og udlejning:
Overnatning i Fjordlandet
Støttet af: