Guide til sjove kælkebakker i Fjordlandet

Når frosten kommer og sneen lægger sig som et hvidt lag på Fjordlandets bakker, er der rig mulighed for at få en skøn dag med kælken. I Lejre, Frederikssund og Roskilde findes kælkebakker for hele familien.

1. Roskilde parkerne

Byparken og Folkeparken

Der er gode kælkemuligheder i både Byparken og ved amfiteatret i Folkeparken. Begge steder byder på en kæmpe bakke med skøn udsigt over Roskilde Fjord og med Roskilde Domkirke i baggrunden. Bakkerne er ikke stejle, men brede så der er god plads til alle.

2. Kælkebakken på Højbyvej i Lejre

Kælkebakken på Højbyvej i Lejre byder på en lang, bred og stejl bakke, så man kan få masser af fart på. Der er også en lidt fladere bakke for de mindre børn.

Parker ved Lejre Rådhus og gå den smukke tur langs åen eller parker  i bil lige nede foran kælkebakken.

3. Hedeland

Skibakken i Hedeland er lukket pga. coronarestriktioner. Dog er det muligt at lege på Naturlegepladsen samt at medbringe sin kælk. Kælkning på bakken er ikke tilladt, men der er mulighed for at kælke til højre for børneliften. Skibakken er beliggende i Hedeland, et natur- og fritidsområde syd for Hedehusene. Indkørsel ad Tranemosevej, overfor Reerslev Kirke.

4. Roskilde Ring Kælkebakke

Ved Roskilde Rings naturområde er der mulighed for at tage sin kælk med og prøve kræfter med den fantastiske kælkebakke. Der er også en fin udendørs legeplads. Følg stien markeret med grøn fra parkeringspladsen, hvis I er i bil.

5. Kælkebakker i Jyllinge

Strandpromenaden ved Lystbådehavnen og langs Nordmarksvej

Skøn udsigt til fjorden og gode muligheder for at få fart på både små og større kælke. Der er parkeringspladser, hvis I kommer dertil i bil.

6. Sillebro Ådal i Frederikssund

Kælkebakke midt i Frederikssund. Kælketuren bliver sjov, lang, bred og stejl – derfor skal mindre børn have forældre med på turen. Kælkebakken ligger ved hjørnet af Ådalsvej og Ågade.

Opdag de lokale gårdbutikker og råvarer

Mens du tager ungerne med ud i de dejlige vintermåneder, kan I også gå på opdagelse i Fjordlandets spisekammer. Vi har lavet en guide til de mange steder, som har åbent for besøg, to-go og online shopping med afhentning i gårdbutikkerne.

  • I nyhedsbrevet deler vores rejseeksperter deres bedste tips og råd til events, tilbud og ture i Fjordlandet.
    Læs Fjordlandets Private Policy
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  Tilmelding til nyhedsbrev
Tilmeld dig Fjordlandets nyhedsbrev

I nyhedsbrevet deler vores rejseeksperter deres bedste tips og råd til events, tilbud og ture i Fjordlandet.

×