Drag tilbage i tiden og oplev sensommeren i Fjordlandet!

Sommerferien går på hæld, men det betyder ikke færre oplevelser i Fjordlandet! Derfor har vi samlet en guide til oplevelser udenfor skolernes sommerferie. Listen indeholder historiske og lærerige oplevelser i Lejre, Roskilde og Frederikssund

1. Udforsk vores fjerne fortid i Sagnlandet Lejre

I Fjordlandet findes mange muligheder for at udforske vores fælles fjerne fortid, og specielt i Sagnlandet Lejre er der siden 1964 blevet forsket og lavet forsøg for at skaffe viden om, hvordan livet var i stenalderen, jernalderen og vikingetiden. Sagnlandet Lejre byder på mange oplevelser – nogle store, nogle små. Her kan hele familien føle fortidens levevis på egne kroppe ved for eksempel at kværne korn til mel, skyde med bue og pil eller sejle i en udhulet træstamme. Man kan også komme i fint vikingeselskab og være med til at snitte urter, lave brød, kærne smør, hugge brænde, trække blæsebælgen osv.

Prøv kræfter med fortiden i Båldalen og arkæologisk værksted

Båldalen i Sagnlandet Lejre er stedet man kan få jord under neglene og prøve kræfter med fortiden selv: mal dit mel og bag det til en kiks, sving øksen og se, om du kan hugge en træstamme over.

I kan også prøve en sejltur i en stammebåd eller en jollepramme i vores lille sø og nyde karperne, ænderne og naturen. I arkæologisk værksted kan I prøve at bruge en metaldetektor og udgrave et skelet, hvis der gemmer sig en arkæolog i maven på jer.

Husmandsfamilierne indtager Krikkebjerg- huse i weekenden

Krikkebjerghuse er rekonstruktioner af huse fra 1800-tallet. Måske kan du endda kende det ene af husene fra ”Før frosten,” når du besøger Sagnlandet Lejres fortidsfamilier. I landbohusene hjælper fortidsfamilierne med at fodre dyrene, historisk madlavning (sødgrød, kartofler med dyppelse og mere) og nogle af syslerne, der hørte tiden til.

OBS: Frem til d. 7. august er der fortidsfamilier i landbohusene hele ugen. Fra uge 32 og helt frem til uge 37 er fortidsfamilierne i landbohusene i weekenden (fredag til søndag).

Gå på opdagelse i de historiske værksteder

Du finder to små hvide, stråtækte huse i kanten af Hvidesø. Her finder du pottemageren, der fortæller, hvordan en kop bliver drejet på bænken eller en jydepotte bliver poleret. Der er også ”leg med ler”-aktiviteter, hvor du kan prøve at arbejde med materialet selv. Udover potteriet finder du også Dragtværkstedet og Farverladen, hvor Sagnlandet Lejres dragter bliver fremstillede: lær om  hvordan man væver, bruger en rok og spinder uld til tråd hos de kyndige medarbejdere.

Besøg Danmarks største vikingehal

Et af de største fund, man har gjort i Lejre-området, er ’kongehallen’. Der er fundet rester af flere haller, som er de største i Skandinavien, og som har afløst hinanden igennem tiden.

Besøg i Kongehallen kræver ikke pladsbillet. Kongehallen er åben: weekend mellem kl. 10.30 og 16.30, tirsdag-fredag mellem kl. 10.30 & 13.00 og igen mellem kl. 14.00 & 16. 30.

2. Stævn ud på fjorden i et vikingeskib

Der er en eksklusiv oplevelse, når I stævner ud på Roskilde Fjord sammen med Vikingeskibsmuseets dygtige sejladsinstruktører.

Her benyttes samme drivmidler som vikingerne gjorde; årer og de ombordværendes rå muskelkraft. Undervejs vil sejladsinstruktøren fortælle om roning og sejlads i vikingetiden.

Praktisk info: Sommersejlture finder sted dagligt indtil tirsdag den 31. august. At komme med ud at sejle koster 120,00 DKK i tillæg til entrébilletten og varer ca. 50 min. inkl. udlevering af redningsvest og introduktion til skib, roning og sejlads.

Billetter til sejlture købes på museet efter først-til-mølle princippet. Det er ikke muligt at få oplyst om antallet af ledige billetter eller bestille billetter online.

3. – Husker du? Omvisninger i Roskilde Domkirke

Mandage og onsdage kl. 13.00 hele august.

Husker du Frederik 9.s begravelse? Til vinter er det 50 år siden Frederik 9. døde og Margrethe blev dronning.

I de særlige sommeromvisninger hos Roskilde Domkirke kan du komme tæt på den kongelige slægt: Glücksborgerne. Find fx ud af om det passer at Frederik 9. ville begraves udenfor, så han kunne se vandet. Hør mere om Europas svigerforældre, der fik den tyske slægt på tronen, og ikke mindst den nuværende dronning Margrethe 2.s kommende gravmæle. Varighed 30 min.

3. – Husker du? Omvisninger i Roskilde Domkirke

Mandage og onsdage kl. 13.00 hele august

Husker du Frederik 9.s begravelse? Til vinter er det 50 år siden Frederik 9. døde og Margrethe blev dronning.

I de særlige sommeromvisninger hos Roskilde Domkirke kan du komme tæt på den kongelige slægt: Glücksborgerne. Find fx ud af om det passer at Frederik 9. ville begraves udenfor, så han kunne se vandet. Hør mere om Europas svigerforældre, der fik den tyske slægt på tronen, og ikke mindst den nuværende dronning Margrethe 2.s kommende gravmæle. Varighed 30 min.

4. Gå på opdagelse i fjordlandets historie

Frederikssund Museum ligger naturskønt mellem skov og fjord, ved enden af Kronprins Frederiks Bro.

Tag familien under armen og kom fx med på sanketur lørdag d. 14. august efter dyr og planter i det lave vand sammen med naturvejlederen fra museet.

5. Herregårdenes Dag d. 15. august

Besøg en herregård nær dig når slotte og herregårde over hele landet åbner for publikum den 3. søndag i august. Kom til åbent hus og åbne haver, særlige rundvisninger og arrangementer og hør om de gamle huses spændende historie. De enkelte herregårde deltager med forskellige arrangementer ude og inde – nogle steder er det gratis, andre steder betales entré.

Sommerkoncert på Jægerspris Slot

Skotland kommer til Jægerspris Slot på Herregårdenes Dag d. 15. august, når sækkepibeorkesteret Gordon Pipes and Drums optræder med 15 musikere, alle klædt i farverige, skotskternede højlandsdragter. Gordon Pipes and Drums spiller to koncerter i slotsparken, kl. 11.15 og kl. 13.15. Medbring gerne picnic i parken til arrangementet.

Før og efter koncerten kan du besøge slottets museum og se udstillingen “Frederik 7.s skotske rejse”. Museet er åbent kl. 11-16. Udstillingen fortæller historien om Frederik 7.s rejse i 1844, hvor han fik en skotsk højlandsdragt. Han blev glad for dragten og brugte den ved flere festlige lejligheder.

Læs mere her

Rundvisning på Roskilde Kloster

Kom på en spændende og underholdende tur på Roskilde Kloster, som oprindeligt var herregården Sortebrødregård bygget i 1565. Herregården blev i 1699 til Danmarks første adelige jomfrukloster og i dag findes denne unikke gamle stiftelse stadig lige midt i Roskildes centrum.

Rundvisningen går gennem den smukke klosterhave og det imponerende klosteranlæg, den hyggelige klosterkirke, Riddersalen og de smukke stuer. Besøget sluttes med et glas mousserende vin i Riddersalen med gyldenlæder og unik loftsbemaling.

Tid: Søndag d. 15. august 2021 kl. 14.00 / Varighed: Ca. 2 timer. Bestil billetter til rundvisning på Roskilde Kloster 

Sommermarked på Selsø Slot

Herregårdenes Dag på Selsø Slot fejres med et sommermarked d. 15. august kl. 10.00-16.00. Her kan du møde lokale producenter, kunstnere og kunsthåndværkere, og bliv inspireret eller køb alverdens fine ting på markedet. Man kan høre klassisk cello-musik og besøge museet, hvor der denne dag er gratis adgang.

Sommermarkedet finder sted på græsplænen, omkranset af 300 år gamle lindetræer, foran Selsø Slot.

Tid: 10:00 – 16:00 / Gratis adgang til sommermarkedet

6. Skattejagt i Roskilde Domkirke

Nu kan du igen besøge Danmarks kongelige gravkirke og her er både højt til loftet og god plads til de andre gæster. Roskilde Domkirke er på UNESCOs Verdensarvsliste for sin enestående arkitektur og er bestemt et besøg værd! Roskilde Domkirke har en sjov og lærerig skattejagt til børnene – eller børnebørnene.

7. Historiske sommervandringer med Lejre Museum

Besøg Lejre Museum med hele familien og kom med på oplevelsesrige og sansefyldte ture i vikingerne og kongernes fodspor!

På Lejre Museums sommervandringer drager I med de engagerede, frivillige turguider ud i landskabet hvor I skal mærke fortiden helt tæt på. Hør de spændende historier når vandringerne, som både starter og slutter ved Lejre Museum, har fokus på samspillet mellem kultur, natur og bevægelse.

På turen kommer I forbi nogle af mest imponerede arkæologiske fundsteder i Danmark, bl.a. stedet hvor Lejre Museums arkæologer fandt  “Skelettet i kongehallen”, som efter vandringerne kan opleves i Lejre Museums spotudstilling.

Læs mere om og tilmeld jer sommervandringerne her 

Flere oplevelser for familien i Fjordlandet:

Overnatningssteder i Fjordlandet:

  • I nyhedsbrevet deler vores rejseeksperter deres bedste tips og råd til events, tilbud og ture i Fjordlandet.
    Læs Fjordlandets Private Policy
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  Tilmelding til nyhedsbrev
Tilmeld dig Fjordlandets nyhedsbrev

I nyhedsbrevet deler vores rejseeksperter deres bedste tips og råd til events, tilbud og ture i Fjordlandet.

×