TING MED HISTORIE
– Museumsbutikker i Fjordlandet

Vi guider her til de bedste steder, hvor du kan finde unikke gaver og skatte fra de mange museumsbutikker i Fjordlandet…

Vikingeskibsmuseets Museumsbutik

Kig forbi Museumsbutikken  på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og bliv inspireret til at finde gaver med tanke på tradition, historie og kultur. I Museumsbutikken finder du et stort udvalg af nordisk design med inspiration fra vikingetiden. I butikken findes også ‘vikinge’ kolonialvarer som mjød, specialøl og krydderier.

Åbningstider: Museumsbutikken holder åbent mandag til lørdag kl. 10 – 16 (Lukket: Søn- og helligdage)

Roskilde Museum Museumsbutik + webshop

Den fine museumsbutik på Roskilde Museum er åben for gæster. I museets butik på den fysiske adresse i Roskilde finder du spændende varer lige fra historiske smykker og legetøj til bøger, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknyttet. Roskilde Museums museumsbutik ligger i Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde. Åbningstider: mandag-fredag kl. 10-16 og onsdag helt til kl. 21.00

Nu kan du også shoppe i museets nye webshop, som har et blandet udvalg af varer fra Roskilde Museum

ROMU-museernes webshop

I de fine museumsbutikker på Lejre Museum, Frederikssund Museum (Færgegården) og Roskilde Museum findes mange unikke og spændende varer med historisk og arkæologisk vinkel – og dem kan du nu også shoppe i museumskoncernen ROMUS nye webshop, som har et blandet udvalg af varer fra butikkerne på Lejre Museum, Roskilde Museum, og Frederikssund Museum

Willumsens Museum webshop

Willumsens museum har en museumsbutik og en webshop, som indeholder et mix af produkter, som har relation til Willumsens kunstneriske univers. På webshoppen kan du købe fine Gaveidéer og finde bøger, diverse tegneartikler, malebøger,  skønne oplevelser til museet, flotte plakater, postkort og fint tilbehør med motiver af Willumsens værker.

RAGNAROCK webshop

RAGNAROCK er Danmarks nationale, kulturhistoriske samtidsmuseum med fokus på pop, rock og ungdomskultur. På Rabalderstræde 16 i Roskilde kan man besøge den faste udstilling og skiftende særudstillinger. I museumsbutikken sælges mange unikke varer, bl.a. fede t-shirts, hoodies, læderbælter, bøger. Butikken sælger som de første og eneste de originale Roskilde Festival plakater i begrænset oplag samt genoptryk. Alt Roskilde Festival merchandise i webshoppen og museumsbutikken er originale varer.

Museet for Samtidskunst – online bogsalg

I boghandlen på Museet for Samtidskunst finder du et bredt udvalg af dansk og international litteratur om samtidskunst. Derudover sælger museet tidsskrifter om lyd og musik. Du kan nu købe bøger online hos Museet for Samtidskunst  – og netop nu er der bogudsalg og alle bøger på web sælges for 60 kr.

Historiske gaver fra Egholm Museum

Besøg museet fra d. 1. maj kl. 10-16.00 og oplev en unik samling af våben og udstyr fra 1600-tallet til og med 1. verdenskrig. Besøg også den spændende museumsbutik som også har åbent torsdag, lørdag, søndag

Find flere oplevelser i Fjordlandet

Køb billet til Roskilde Kloster sommerrundvisninger

Book oplevelser i Fjordlandet

Book billetter til omvisninger, guidede ture og andre arrangementer i Fjordlandet
LystfiskeriVisitFjordlandet

De bedste fiskesteder i Fjordlandet

Nogle af Fjordlandets allerbedste fiskepladser finder du her. Der findes selvfølgelig mange flere, som alt afhængig af vejrforhold og vandstand også er et besøg værd.

Fjordlandets bedste cykelruter

Få inspiration til Fjordlandets bedste og naturskønne cykelruter i lejre, Roskilde og Frederikssund. Få dem også direkte på Naviki

  • I nyhedsbrevet deler vores rejseeksperter deres bedste tips og råd til events, tilbud og ture i Fjordlandet.
    Læs Fjordlandets Private Policy
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  Tilmelding til nyhedsbrev
Tilmeld dig Fjordlandets nyhedsbrev

I nyhedsbrevet deler vores rejseeksperter deres bedste tips og råd til events, tilbud og ture i Fjordlandet.

×