Anemonesporet i Boserup Skov
Det er et helt særligt syn man møder i Boserup Skov i marts og april måned, for her består skovbunden af det smukkeste farverige anemonehav.
Boserup Skov
Boserupvej 100
Boserup Skov
Boserupvej 100
Anemonesporet i Boserup Skov
Forår er anemonetid: Det er et helt særligt syn at besøge Boserup Skov og Ledreborg Slotspark i disse forårsmåneder, for på store områder spreder anemonehavet sig ud og maler skovbunden i de smukkeste farver.
Kun 10 min. kørsel fra Roskilde centrum ligger Boserup Skov – en del af Nationalpark Skjoldungernes Land og som omfatter et kæmpe område med smuk natur perfekt til vandreture og cykelture.
I marts og april blomstrer anemonerne i Boserup Skov. Først de sjældne blå anemoner, derefter de almindelige hvide anemoner og til sidst de gule.
Anemonerne springer ud før bøgen. Når bøgebladene folder sig rigtigt ud, spreder de skygge i skovbunden, hvor anemonerne vokser, og derfor har anemonerne travlt med at blomstre og sætte frø, før lyset forsvinder.
Find vej med kortet over det 4km lange anemonesporet – lige til at printe ud eller se på mobilen!
Gå en tur på ’anemonesporet’ – og del din oplevelse på Instagram med hashtagget #anemonesporet
Den varierede skov er også levested for mange forskellige fugle. Først på sommeren kan du høre et kor af fuglestemmer fra bogfinker, nattergale og andre af skovens sangfugle.
Om vinteren kan du være heldig at opleve flokke med tusindvis af kvækerfinker. Boserup Skov har en nabo, som er den berømte Roskilde Fjord – Danmarks længste fjord med sine 41 km. Vi anbefaler dig at tage en forfriskende tur i den smukke natur