Flid Gårdcafé
Hver lørdag og søndag slår Flid Gods dørene op for deres hyggelige café, hvor I kan nyde hjemmelavet brunch af de bedste råvarer, frisklavet og skøn frokost eller blot en god kop kaffe med lidt hjemmebag til.
Caféen er et sted hvor I vil blive udfordret på øje og smag; med deres kød i centrum og fokus på samspillet mellem kød og årstidens frugt og grønt. Derfor vil du også opleve, at menuen skifter jævnligt
Åbningstider i cafeen:
Lørdage fra 10.00 – 15.00 / Søndage fra 10.00 – 16.00
Brunch serveres begge dage fra 10.00 – 14.00
Flid Gårdbutik
Forkæl jer selv med en hyggelig tur til Flid Gods:
Mød køerne på marken, og fyld madkurven med lækkert, frisklavet tilbehør, hjemmesylt og hjemmebrygget øl, få en smagsprøve på de lækre spegepølser og en snak om gården. I kan også købe en kop kaffe og en sandwich med på vejen.
Gårdbutikkens åbningstider:
Torsdag og fredag fra 16.00 – 19.00
Søndag fra 10.00 til 17.00.