Kom ud i naturen i Vinterferien
VisitFjordlandet guider her til steder, der er oplagte til vinterbadning, fiskeri, vandreture, kælketure og hyggelige ture ud i naturen!
*OBS: Siden opdateres løbende
Drag ud i naturen:
Nationalparken
Vinteren er over os, og Nationalpark Skjoldungernes Land bugner med hyggelige vinteraktiviteter
Drag ud i:
Nationalparken
Vinteren er over os, og Nationalpark Skjoldungernes Land bugner med vinteraktiviteter
Læs Visitfjordlandets guide til vinterlige naturoplevelser for børn og voksne i Nationalparken. – Og husk; med appen ‘Nationalpark Skjoldungelandet’ kan du finde bålpladser og andre faciliteter i området.
Fjordlandet anbefaler:
Fiskesteder for børn
Fjordlandets lokale fiskeentusiast guider jer her til gode fiskesteder for børn
VisitFjordlandet har bedt den lokale fiskeentusiast, Anders Rugbjerg Hoppe, om at anbefale gode fiskesteder at tage børnene med hen. Anders Rugbjerg Hoppe bor i Osted, Lejre, og tager ofte sine to piger på 4 og 8 år med på fisketur.
Gå på opdagelse i:
Gundsømagles Rørskov
– et fantastisk udflugtssted for hele familien!
Den 800 m. lange trampesti og den ca. 300 meter lange gangbro i Rørskoven er enestående i Danmark og giver en unik mulighed for at opleve rørskovens fugleliv på nært hold. Tilmed er den bygget så man oplever en fornemmelse af at ’blive væk’ i naturen!
Gundsømagle sø et et fuglereservat, som ejes og drives af Fugleværnsfonden.
Her kan i gå på opdagelse på den lange trampesti og den 300 meter lange og unikke gangbro, hvor der flere steder er opsat små bænke, hvis I vil gøre et hvil.
Broen forbinder naturreservatets to fugletårne, hvorfra I kan kigge på naturen fra stedets to fugletårne. Oplev blandt andet skægmejser, fiskehejrer og rørhøge.
For cyklister; Cykelstien “Jyllingesløjfen” føre dig forbi Gundsømagle Sø og Fuglereservat.
Guide til Fjordlandet:
Kælkebakker for børn
Når frosten kommer og sneen lægger sig som et hvidt lag på Fjordlandets bakker, er der rig mulighed for at få en skøn dag med kælken. I Lejre, Frederikssund og Roskilde findes kælkebakker for hele familien.
Guide:
Vandreture for familien
Ganske tæt på København kan du opleve unik natur, masser af frisk luft og mærke historiens vingesus. Snør traveskoene, fyld mad og vand i rygsækken – og forsvind ind i en af nationalparkens dybe skove, gå på opdagelse i herregårdslandskabet eller tag turen rundt langs fjorden!
Guide:
Vinterbadning
Man kan vinterbade overalt langs Roskilde fjord og Isefjord samt i en del badesøer i Fjordlandet!
Hvis I foretrækker en badebro og nem adgang som gående, på cykel eller i bil, kan I læse meget mere om Vinterbadning og gode steder i artiklen om vores guide til vinterbadningssteder
Unikt naturfænomen:
Troldænder & Sort Måne
Tag ud til Store Kattinge Sø og Salvadparken, når den sorte and (Troldanden) overvintrer i store flokke og om aftenen skaber det, der kaldes Sort Måne.
Gå ud i vinternatten fx ved i fugletårnet ved Store Kattinge Sø. I skal være der lige før solen går ned, så I kan se, hvor flokken befinder sig. Vent en time, mens solen forsvinder, på trækket mod fjorden, suset og den sorte måne.
Gå et eventyr med:
‘Natureventyr’-app
Nationalpark Skjoldungerne har i samarbejde med Lejre og Roskilde Kommune udviklet en række eventyr, som kan opleves på egen hånd i naturen via appen ”Natureventyr”.
I appen kan du se, hvor ruterne begynder, og i takt med at du går ruten, vil kapitlerne låse sig op.
I appen ”Tidslommen” er der netop udgivet et istids-eventyr, som du kan høre langs en rute i Bidstrup Skovene og er målrettet de 5-10 årige.
Eventyret er en del af Istidsruten, som er støttet af Nordea-fonden.
Det sker i Vinterferien:
Mere inspiration til vinterferien?
– Læs også:
Vinterferie og mysterier på museerne:
Tag familien med på detektiv-arbejde på museerne i Fjordlandet
Løs spændende familievenlige mysterier på vikingeskibsmuseet og RAGNAROCK og hjælp Roskilde Domkirke med at finde de glemte dronninger!
Kom ned i gear i vinterferien:
Skal vinterferien med familien være et tiltrængt pusterum?
Tag bl.a. med til familie-yoga på Frederikssund Museum, hyggelig “Brus for børn” – workshop på Herslev Bryghus eller gå på jagt efter fine dyrespor i skovbunden!