Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke er udpeget som UNESCO verdensarv på grund af sin enestående arkitektur.
Domkirken er den første gotiske domkirke i Skandinavien i teglsten, og du får et unikt indblik i dansk og europæisk arkitektur og bygningskunst gennem 800 år – i en kirke med 1000 års historie på bagen, og 40 danske konger og dronninger begravet i kapeller og krypter.
Den majestætiske domkirke er ikke alene et spektakulært skue i sig selv. Bygningsværket afspejler også en kunsthistorisk rejse gennem tiden. Op gennem tiden er der tilbygget nye kapeller for at gøre plads til gravmælet for den siddende regent. Hvert nyt kapel er nænsomt tilpasset domkirkens udtryk, men med et klart præg af den stilperiode, det er opført i og med inddragelse af landets førende kunstnere på den tid. Arkitekturen fortæller kongernes, kirkens og Danmarks historie.
Roskilde Domkirke
Den majestætiske domkirke er et spektakulært skue i sig selv. Men hvad de færreste spotter ved første øjekast er, at bygningsværket også afspejler en kunsthistorisk rejse gennem tiden.
Det giver dig et enestående indblik i dansk arkitektur og bygningskunst gennem 800 år – og er også en af årsagerne til, at Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s liste over verdensarven i 1995.