Everything about

November

Det sker

Julemarked i Lützhøfts Købmandsgård

Stemningen er mættet med dejlige dufte og specielle varer i den gamle købmandsgård. Tag familien med til gammeldags julestemning med julemarked d. 4. december, hjemmelavede æbleskiver, lav en garnnisse anno 1930 i nisseværkstedet, få en tur med hestevognen rundt i byen og se de pyntede juletræer som den gang Lise Nørgaard var barn!

Julegaveværksted: Lav en julegave og design dit eget gavepapir og julekort

Vi sætter materialer frem , så I kan lave den bedste julegaver. Vi glæder os til at julehygge med jer i vores værksted. Tirsdage: 14-18 onsdag, fredag og lørdag: 10-14

Kunstsmedjens vinterudstilling på Musicon

Find inspiration til julegaven hos KunstSmedjens kunstnere. Oplev den hyggelige stemning i Roskildes nye, urbane bydel Musicon.

5 kunstnere i november – Find nye ideer til Jul

Gunhilds galleri og Lyndby Kulturforening inviterer til en spændende udstilling med fem lokale kunstnere, og køb julegaven, fx malerier af Gunhild Rasmussen og glaskunst af Skak Snitker.

Øl Yoga på Herslev Bryghus

Tag en øl i hånden – eller på hovedet – og efterhånden i blodet, mens du dyrker yoga. Du er garanteret sved på panden og et godt grin. Køb billetter her:

Alle Tiders Jul i Sagnlandet Lejre

Fejr Jól og Jul med Sagnlandet Lejres og oplev hvordan højtiden blev fejret af fortidens vikinger og landbotidens småfolk. Kom til Alle Tiders Jul med både julerier fra tip-tip oldemors barndom og midvinterfejringer hos vikingetidens konger. 27.-28. nov., 4.-5. dec. og 11.-12. dec. kl. 11.00-16.00

Julemarked i Lejre By i det gamle mejeri

Besøg det hyggelige julemarked med hyggelige juleboder i det gamle Mejeri fra. Kl. 10:00 - 16:00 med gratis adgang. Juletræet tændes kl.13.00, spejderne sælger juletræer i baggården. JuleCafé i julebaggården med Gløgg/æbleskiver, Kaffe/The/Varm kakao & Kage.

Rundvisning i 2. verdenskrigsudstillingen

Kom med på rundvisning på Egholm Museum og hør Rikke Falck fortælle om den unikke samling af våben, uniformer og historiske effekter fra 2.verdenskrig

Julemarked med kunst og kunsthåndværk – Tine Refsgaard

Kom til et stemningsfuldt julemarked på Sillemosegård i Nørre Hvalsø med kunst og kunsthåndværk og find inspiration til julegaven.

La Apparizione, Virtual Reality kunstværk af Christian Lemmerz

I Christian Lemmerz´ virtual reality værk La Apparizione møder man den korsfæstede Jesus Kristus; en plaget gylden krop, løst fra korset og frit svævende i det dybeste mørke. Anbefalet fra 16 år.

Juletræstænding i Frederikssund

Juletræet tændes på Torvet i Frederikssund fredag d. 26. november. Kom til Frederikssund og oplev hyggelig juletræstænding hvor også borgmesteren holder tale.

Hvid jul på Herthadalen

I november & december måned inviterer Herthadalen i skoven. Julen er lysenes fest, og midt i skovens omfavnende vintermørke, tænder Herthadalen for lyset med 20.000 smukke julelys. Der findes både Julemenu til frokost og aften samt åben gårdbutik med juletræssalg, varm hvid gløgg/kakao & æbleskiver.

Jul i Sct. Hans Have

Kom og nyd lækkerier fra caféen og julegrønt fra gartneriet. Sct. Hans Have har både adventskranse, juledekorationer og masser af grønkål. Butikken bugner af jule- og fairtrade varer, der kan bruges som enten kalendergaver eller julegaver. Varm jer på dejlig suppe og andre julelækkerier i cafeen.
  • I nyhedsbrevet deler vores rejseeksperter deres bedste tips og råd til events, tilbud og ture i Fjordlandet.
    Læs Fjordlandets Private Policy
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  Tilmelding til nyhedsbrev
Tilmeld dig Fjordlandets nyhedsbrev

I nyhedsbrevet deler vores rejseeksperter deres bedste tips og råd til events, tilbud og ture i Fjordlandet.

×